Etager

Jeg har kun været der én gang. Det var en enkelt gang nogle år tilbage. Synet der mødte mig i opgangen var noget af det mærkeligste, jeg nogensinde havde set. Ja, næsten absurd. Jeg havde lavet et væddemål med et par af mine kammerater, der heller ikke havde været inde i den beboede bygning før, og jeg tabte. På grund af væddemålet blev jeg så, selvfølgelig, nødt til at gå ind i bygningen. Allerede i opgangen følte jeg en vis afsky. Jeg følte ikke afsky for en bestemt ting eller lugt, følelsen af afsky var der bare. Det var heller ikke fordi, at opgangen var særligt vedligeholdt. Der lugtede underligt, og jeg kunne se flere tegn på fugt, da jeg kiggede ned på trægulvet. Hvis man tog alt i betragtning, skulle man ikke tro, at her boede nogen. Kun et par cykler udenfor afslørede det. Cyklerne var væk om morgenen, men de var der igen om aftenen, hvilket måtte betyde, at der var nogle der brugte dem. Højst sandsynligt beboerne i denne slidte bygning. Efter at jeg havde vænnet mig til lugten, gik jeg stille og roligt op af trappen. Jeg ville ikke lave for meget larm, for jeg vidste ikke, hvad jeg ville få at se. Jeg indså hurtigt, at det ville blive umuligt, da der lød et højt knirk, hver gang jeg tog et skridt. Da jeg kom op til første dør, så jeg skiltet hvorpå der stod, at der boede en vis Lars Larsen. Der var meget støj derinde. Det var sikkert fjernsynet, der kørte. Jeg gik længere op. Ved næste dør var det svært at komme til, for der lå post og flød i brevsprækken og foran døren. Der var stille, så beboerne var nok på ferie. Jeg gik videre og nåede så 3. etage i den høje bygning, der rummede hele 5 etager. Ved 3. etage stod der et kilo sæbe. Jeg undrede mig, men tænkte ikke mere over det, da jeg fik et chok. Jeg havde ikke set, at der sad en mand ved siden af. Manden havde ikke lagt mærke til mig. Han sad helt stille og bællede øl. Øllet røg hurtigt ned og hver gang, han havde tømt en, lagde han den straks ned i Netto posen, som han havde placeret mellem benene. Jeg luskede stille og roligt forbi ham og videre op. Da jeg nærmede mig 4. etage, kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at lukke døren. Jeg tænkte, at der måske var nogle af beboerne, der ville blive sure, hvis de så det, så jeg skyndte mig ned for at lukke den. Jeg tog hverken hensyn til drankeren med sæben eller al posten, der var lå og flød ved 2. etage. Jeg nåede ned til døren og 1/ 2 9.a Rasmus Håkansson,