Magnetisme: Poler, felter og polarlys

MagnetismeFrida & [NAVN A]

01/04/2009

Forord 1

Poler, tiltrækning og frastødning 2

Magnetfelt og feltlinier 3

Kompas 4

Jordensmagnetfelt og misvisninger 5

Polarlys 6

Magnetisering og afmagnetisering 7

Modelforestillinger om magneter og

magnetiske materialer 8

Magneter og magnetisme

Man har kendt til magnetisme i mange år. Allerede de gamle grækere kendte til magnetisme. I

byen Magnesia i Lilleasien havde man fundet en speciel stenart, som kunne tiltrække jern.

Jernmalmen kaldes magnetjernsten eller magnetit, og er en kemisk forbindelse af jern og

oxygen (Fe3O4). Helt tilbage til 1200-tallet har man brugt magnetjernsten til primitive

kompasser, så man kunne orientere sig til søs. Magnetjernstenen er en naturlig magnet, dens

magnetisme er dog ikke særlig kraftig, og derfor har den ingen praktisk anvendelse som

magnet i vor tid. Man kan i dag fremstille stærke permanente magneter af andre materialer. I

fysik bruger vi alnicomagneter. Det er forholdsvis stærke magneter, som består af aluminium

(Al), nikkel (Ni), cobolt (Co) og jern. Disse magneter er kunstige, hvilket vil sige, at man ikke

kan finde dem i naturen. Vi har fremstillet dem selv. Magneter kan fremstilles i alle mulige

udformninger og styrker – alt efter hvad de skal bruges til.

Poler, tiltrækning og frastødning: Der er poler i en magnetens ender. Enderne er det sted på magneten, som tiltrækker mest. Den ene ende kaldes for sydpol, og den anden nordpol. Da det altid er den samme magnetiske pol, der peger mod