Voksen. Det tredje stadie i sit liv. Man kan sige meget om den indviklede og snoede vej hertil. Omkring 14 til 15-års alderen sker der en kæmpe drejning i ens liv og generelt i hele ens måde at være på. Pludselig begynder man at få et ansvar; ikke bare overfor en selv men også over for ens medmennesker. Men gør det én til ”voksen”? For hvad indebærer det i det hele taget, at kunne kalde sig voksen, og hvornår bliver man det? Da jeg var 4-5 år, og gik i børnehaven Lærkeredden, var vi engang på en udflugt, på vejen derhen kørte vi i en bus. Jeg så på en af de voksne og tænkte: ”Hvordan mon det vil være at være så høj? Hvilken følelse man mon har når man er voksen, og hvor skønt må det ikke være med sådan en magt”. Jeg kunne ganske enkelt ikke vente med at blive stor, for det måtte jo først være der, livet blev rigtigt fedt. Så kom teenageårene med dansk stile og tonsvis af opgaver, og en mor der nærmest ikke snakkede om andet end pligter hvilket jo hørte under dette nye ansvar man fik påtaget sig. Her måtte jeg jo erkende at det måske ikke altid var så meget sjovere at gå i 9. Som det var at kunne lege på legepladsen hele dagen med sine venner uden at tænke på lektier og kærlighed. Men stadig ser man frem til at blive endnu ældre, som når man kommer på gymnasiet eller handelsskolen, for det åbner jo døre for en verden af vildere fester, diskoteker og garanterede fede tider. Men heller ikke det er ren dans på roser. Det faglige er skruet helt i vejret, og man har knapt tid til at stoppe op og sige hej til sig selv og spørge hvorfor det skal være sådan. Det skal det jo selvfølgelig for, at man kan blive klog, få en fed uddannelse og måske et fedt job. Så tænker jeg videre at det så må være når ens uddannelse er færdig og man kan slappe af uden hjemmearbejde. Men hvor står man så der? På det tidspunkt kan jeg meget muligt være op mod de 30 og så ser det helt anderledes ud. Så er de ”fede fest-tider” måske ovre, og der er indkøb og madlavning at tænke på, og selvom det sikkert også er en rar periode i sit liv, er jeg sikker på jeg vil komme til at tænke tilbage på hvor jeg har stået i de sidste mange år, og tænke at det var her jeg skulle nyde det; Det var her jeg skulle stoppe op og overveje hvor fedt jeg i grunden har det. Det er måske ligefrem barndommen der er guld-øjeblikket i sit liv, og når man så hører om piger der lyver sig ældre på nettet og teenagere overalt der på ingen måder kan vente til de bliver voksne, kan man ikke lade være med at tænke på hvad de skynder sig sådan for. Hvad er der i vejen med at leve i nuet og nyde den periode af sit liv man nu er i? Der er ingen grund til at tage springet til det voksne på tre lette trin. Det er en lang trappe med nogle vanskeligheder men dog også med sine fede oplevelser.
Det er gratis at oprette en konto