Isbjørnene mister deres levesteder

Som man også ofte hører om, mister isbjørnene deres levesteder. Og det er ikke pga. af jagt, men derimod af miljøforurening.

Det er især den globale opvarmning, der har en stor skyld i det. For når polarisen smelter gøres isbjørnens fangstområder mindre, og de har derfor svært ved at finde føde.

Undersøgelser viser at havisen, som er ca. 3 meter tyk, er blevet 40 % tyndere siden 1960'erne. Og isbjørnene er altså afhængige af isen som platform for at kunne fange føde som fx sæler.

Når isen så bryder op tidligere har de mindre tid til at fange føde, for så vil de blive tvunget på land, hvor de ikke er så gode jægere som til havs.

Og da sæler udgør mere end 90 % af isbjørnens føde, er det et stort problem. Isbjørnen kan kun fange sæler fra havisen. Hvor den kan sidde ubevægelig i timevis i helt op til 30 graders frost, og vente ved sælens åndehul eller ved en sprække i havisen. Når sælen stikker hovedet op for at få luft, slår isbjørnen den med forpoten, og trækker den op på havisen. På den måde fanger den altså sin føde.

For at en isbjørn skal overleve skal den fange ca. 50 sæler om året. Jagtperioden strækker sig fra november til juni eller juli. Men som undersøgelser viser, er længden af sommerperioderne blevet forøget over de sidste 25 år. Og viser også at der er stor sammenhæng mellem isens tykkelse og sommerens smelteperiode.