Jeg har i alle mine seneste år været meget bevidst om, hvad jeg ville og hvordan jeg skulle opnå det. Jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge – men til gengæld har mine tanker omkring videregående uddannelse svinget en del.
Ungdomsuddannelse
Efter 10. klasse skal jeg direkte videre på det almene gymnasium – STX. Jeg har valgt Katedralskolen i Nykøbing Falster, da det er der jeg kommer fra. Det er et stort gymnasium, så jeg kan være sikker på, at den studieretning jeg vælger, bliver oprettet.
Jeg har flere gange været i tvivl, med hensyn til at vælge HHX i stedet for STX, da min psykologiuddannelse og karriere sagtens kunne omhandle økonomi også. Men som det ser ud nu, mener jeg at det almene gymnasium kan holde flest døre åbne for mig. Jeg valgte Oure efterskole efter 9. klasse, i stedet for at gå direkte videre på gymnasiet. Jeg ville gerne udvikle mig både fagligt, socialt og sportsligt, da det er vigtigt at være helt forberedt til tre år på gymnasiet. STX består af tre års skolegang; Det første halve år er et grundforløb hvor man bliver introduceret for nogle af de fag, man har mulighed for at vælge som valgfag; bl.a. biologi, naturgeografi, kemi, fysik og også latin. Derudover har man samtidig de obligatoriske fag, som man også kender fra folkeskolen, men nogle af disse skal enten afsluttes efter et år eller opgraderes til B-niveau, alt efter hvad man vælger af valgfag – det er fag som matematik, fysik og de kunstneriske fag (billedkunst, musik, drama og mediefag).. Efter et halvt år, afslutter man en del af de fag, som man ikke skal have de sidste 2½ år. Inden det første halve år er gået (fra august til december), har man mulighed for at skifte linje, hvis man skulle fortryde det valg, man tog i starten af året.
Det er gratis at oprette en konto