Før 1820 var de magneter man kunne fremstille ikke særlig kraftige. De kunne jo ikke blive kraftigere end de magnetjernsten man kunne finde i naturen. Men i 1820 opdagede den danske fysiker Hans Christian Ørsted (1777-1851), at der opstår et magnetfelt omkring en ledning, når en elektrisk strøm bliver sendt igennem den. Dét, H. C. Ørsted fandt ud af var at en ledning med elektrisk strøm påvirker en magnetnål så meget at den drejer væk fra nord-syd positionen. Strømmens retning har betydning for, hvor nord- og sydpolen dannes. Når man kender strømmens retning i en spole, kan man finde elektromagnetens ved hjælp af gribereglen.
Gribereglen
Grib med højre hånd om spolen, så fingerspidserne peger i strømmens retning. Nordpolen vil da være tommelfingersiden. På den måde ved man hvad der er Nord og syd.
Et billede den såkaldte ’Griberegel’
Elektromagnet
Nu var vejen for elektromagnetisme banet, elektromagneterne var mange gange kraftigere end magnetjernsten eller andre naturlige magneter.
Man bl.a. lave sin elektromagnet ved at vikle en spole omkring fx et søm. Jo flere småmagneter der ensrettes i jernkernen på en elektromagnet, jo større vil den magnetiske virkning blive. Hvor mange småmagneter der ensrettes af spolen magnetfelt afhænger af to ting:
En klassisk elektromagnet
Det er gratis at oprette en konto