En lydbølge er svingninger i luften. Lyd bevæger sig som længdebølger. Det vil sige, at bølgen skubber op i den næste og skaber fortætninger og fortyndinger. Lyden kan ikke bevæge sig i lufttomt rum, fordi der ikke er nogen luftmolekyler til at videregive vibrationerne/svingningerne.
Lydbølger er periodiske, dvs. at man kun behøver én periode for at vide hvordan resten af bølgerne ser ud.
Dette er et eksempel på en periodisk bølge.
Amplituden viser afstanden mellem bølges midt- og toppunkt.
Det betyder, at der fra bølgetop til bølgedal er to amplituder.
Eksempel:
Dette er et eksempel på en periodisk bølge.
Amplituden viser afstanden mellem bølges midt- og toppunkt.
Det betyder, at der fra bølgetop til bølgedal er to amplituder.
Lydens fart regnes ud fra formlen: V = ? × f
V er en forkortelse for velocity, og betyder bølgens hastighed. ? er tegnet for lamda, som betyder bølgelængde. Bølgelængden måles i meter. F er forkortelsen for frekvens, svingninger pr. sekund.
Lydens fart gennem et stof kan være varierende efter stoffets temperatur og tilstandsform. Dvs. at molekylerne bevæger sig hurtigere, jo højere temperaturen er.
Tiltrækningskræfter mellem stoffets molekyler er forskellige i faste stoffer, væsker og gasser. I faste stoffer og væsker sidder molekylerne tættere sammen, end de gør i gasser. Det betyder at lydens fart er klart større i det faste stof og i væsken, end i gassen.
Det er gratis at oprette en konto