Jeg syntes, det vigtigste i Marina Cecilie Ronés essay er den måde, hun beskriver vores danske landskab på, fordi det bringer en masse minder frem igen, som jeg egentlig havde glemt for længst. Jeg havde helt glemt duften af Tivoli Friheden. Følelsen i maven man får, når man har spændt sig klar i vognen til en forlystelse, som man egentligt var vildt nervøs for at prøve, og glæden når man så sidder dér og suser op og ned af bakkerne, og ikke mindst smilet på ens læber, når man kigger ud på det danske land, og føler friheden langsomt igennem min krop.
Jeg syntes også, det er vigtigt, den måde hun beskriver maj og august på, fordi hun fik mig til at indse det smukke i dug på græsset og de mange anemoner i skoven. Jeg har aldrig tænkt over, at anemoner er smukke, og jeg har aldrig skænket det en tanke, hvor flot der er, når man vågner en tidlig søndag morgen og kigger ud på græsplænen og kan se edderkoppespindet er blevet badet i morgenduggen. Ja, Marina Cecilie Roné får mig i det helt taget til at se det smukke ved Danmark.
Det smukke ved Danmark er …
Det er gratis at oprette en konto