Chico og avissalget i Lima

Jeg vågnede, og kunne mærke en frisk vind i ansigtet. Sådan havde jeg aldrig følt før. Det plejede altid og være by luft og os også videre. I sammen øjeblik blev en pige jeg mødte, Nene, klar over at hun var alene i verdenen, og måtte finde et arbejde her i Lima sådan at hun som os andre gadebørn kan overleve. Men jeg kunne mærke at det her kunne blive en god dag for mig, lige fra starten, og det blev det også. Da det blev ordentligt morgen valgte jeg og gå ned og tage nogle aviser, og sælge aviserne til bilisterne, jeg så hurtigt at døren der ind til trykkeriet stod åben og jeg skyndte mig og tage stakken med aviser. Jeg regnede med at jeg sagtens kunne nå at få dem alle sammen solgt, inden længe. Jeg kiggede mig omkring og lige om hjørnet på lastekajen sad gamle Aurelio. Han solgte aviserne til gadesælgerne, som solgte dem til turister og forbipasserende beboere fra området. Derfra hvor han sad, kunne han ikke se mig tage aviserne, men jeg så mig godt for alligevel. Dem der trykker aviserne var godt optagede af at trykke, så de bemærkede derfor ikke at jeg tog aviserne. Jeg skyndte mig at tage dem, og derefter spurtede jeg alt hvad jeg kunne væk i en fart. Jeg stoppede i en gyde for at tælle aviserne, jeg flåede snoren, der bandt dem sammen, af og talte dem. Der var tredive styk. Da jeg var kommet tre huskarréer i længden og to gadekryds længere væk fra trykkeriet, var jeg et sted, hvor jeg kunne sælge mine aviser. Jeg har måttet slås for at få det sted for mig selv, det er med sikkerhed det bedste sted at sælge aviser, men det er kun mig der har det. Efter jeg havde solgt dem alle skyndte jeg mig tilbage og tog nogle flere aviser, denne gang ved Aurelio. Tredive aviser, igen, ren fortjeneste. I en rygende fart rev jeg snoren af og skyndte mig og putte den ned i lommen. Så gik jeg rundt med aviser højt i vejret og råbte om folk ville købe. Jeg råbte: ”GODE NYHEDER BENZINAFGIFTERNE STIGER IGEN”. Ingen så på mig, heller ikke dem der købte en avis, men det er også lige meget. Jeg har indtil videre tjent mange gode penge, også behøver mine kunder jo ikke og kigge på mig. Der er også mange andre gode konkurrenter der sælger snørebånd, papir lommetørklæder, tændstikker og smugler cigaretter, og kuglepinde og meget mere. Da jeg havde solgt de sidste aviser tog jeg tilbage hvor jeg kom fra og købte nogle unikke armbånd til en dollar for fem. Da jeg var på vej ned til turist busserne blev jeg stoppet af en mand med en varevogn. Han ville sælge mig nogle magiske stænger, billigt. Når man knuste glasset kom der et billede af jomfru Maria frem.. det var da ren magi, så dem købte jeg også nogle stykker af. Jeg skyndte mig ned til turist busserne. De var lige blevet åbnet, så det strømmede ud med turister. Jeg fik øje på tre småfede piger og fik solgt tre armbånd til dem for fem dollar, det femdobbelte af hvad jeg havde givet for fem. Jeg fik solgt nogle magistænger til nogle mænd der havde været på druk, som gave til deres koner, når de kom hjem. Pludselig var der en politibetjent der tog fat i mig. Han krævede alle mine penge. Med jeg slap væk, med alle mine penge i god behold. Senere mødte jeg en pige, Nene, og hun skal bo hos os i vores skur, til gengæld laver hun pandekager til vores morgenmad. Nu tager vi ud og spiser og derefter hjem og sover.