Liv er en typisk teenagepige, sød og fornuftig og dygtig. Hun bor sammen med sine forældre og søster, Stella, som hun altid har set meget op til – endda misundt en smule, da Stella er modelsmuk og i Livs øjne har den perfekte personlighed. Da romanen fortælles ud fra Livs synsvinkel, får læseren aldrig et rigtigt billede af, hvordan Liv ser ud. Liv er midt i overgangen fra barn til voksen og prøver at følge med sin fysiske og mentale udvikling. I takt med at hendes krop forandrer og former sig, fylder misundelsen på Stella mere og mere i Livs hoved. Men med kærligheden til søsteren er det en meget forvirret Liv, der står tilbage, og føler sig overset – af forældrene, af de populære i klassen og af hele verden.
For Liv resulterer det i en kæmpe usikkerhed omkring sig selv, som hun prøver at dæmpe med trøstespisning og stræben efter at blive den bedste i klassen. Det sidste lykkes i stor stil, men da trøstespisning tager overhånd, beslutter hun sig sammen med veninden Majken for at gå til modangreb; det er tid til et nyt og sundere liv, hvor mobning og hade sms’er er fortid, hvor løb bliver den nye hobby og hvor de ikke vil lade sig styre af klassens idealer og ønsket om at være populær. Liv udvikler med denne beslutning anoreksi, som gør, at hun ender på et behandlingshjem. For de andre piger på Slusegården virker hun kold og afvisende, da hun nærmest ikke taler med andre end sine terapeuter under sit ophold – ”Den sæk tror, hun er bedre end os andre, hun gider ikke engang svare når man taler til hende. Vi er bare ikke gode nok til hende.” (Side 96). Liv føler sig meget svigtet af veninden Majken, og dette er grunden til, at hun har svært ved at åbne op for nye mennesker og nye venskaber – hun er bange for, at nye venner vil svigte hende ligesom Majken.
Det er gratis at oprette en konto