Den store panda: fakta om levested, føde og trusler

Den store panda. Der er kun 1600 store pandaer tilbage i naturen.Det er et af verdens mest truede dyr. Den er det kun fordi der er så mange der fæller skoven, så pandaen ikke kan finde føde. Pandaen bliver jaget ulovligt på grund af dens galdeblære som man bruger i kinesisk naturmedicin. Den lever i tætte bambusskove i Kina. De bor højt oppe i bjergene, op til 3.900 meters højde. De søger ned om vinteren. Den store panda tilhører bjørnefamilien. Bjørnefamilien indeholder 8 forskellige arter af bjørne blandt andet isbjørn, brun bjørn, brillebjørn og læbebjørn. Fakta:Levested: bambusskovene. Kina.Føde: bambus, nye skud, blade, stængler, frugt, insekter, ådsler, larver, små dyr og æg. Men 99% er bambus.Familie: bjørne racen. Men ikke den røde panda.Højde: 120-170 cmAlder: ca. 30 årVægt: 75-160kg Fjerne: tigere, men der er ikke mange tilbage.Drægtighedsperiode: ca. 3-6 dage, 1 gang om åretRige: Animalia (Dyr)Række: Chordata (Chordater)Klasse: Mammalia ( Pattedyr)Orden: Camivora (Rovdyr)Familie: Ursidae (Bjørne)Slægt: AiluropodaArt: A. MelanoleucaFøde:- Stor panda æder en meget ensidig planteføde. 99% af føden består nemlig af bambusplanter. Den æder 30 forskellige slags bambusplanter. Om foråret æder pandaen de nye skud. Om sommeren æder den bladene, og om vinteren æder den stænglerne. Af og til æder pandaen også frugt, insekter, ådsler, larver, smådyr og æg. Som de andre bjørne er den store panda egentlig et rovdyr, men den har tilpasset sig til at æde planter. Som andre rovdyr har den en enkelt mave og et kort tarmsystem. Det betyder, at pandaen fordøjer planterne dårligt, og den får ikke meget energi ud af føden. Pandaen bruger ca. 14 timer om dagen på at æde. Der er ikke ret megen næring i bambus, så en voksen panda er nødt til at æde mellem 10 og 20 kilo om dagen for at overleve. Når pandaen æder, sidder den opret, mens den holder bambusgrenen i poterne. Det faktum, at pandaen stort set kun æder bambus, gør den også meget sårbar. For når bambusskovene fældes, bliver pandaens føde ødelagt. Levevis:-I modsætning til mange andre bjørne sover pandaen ikke vintersøvn. Bambusplanterne, som den æder, er grønne hele året, så pandaen har derfor føde hele året rundt. Om vinteren, når det bliver meget koldt højt oppe i bjergene, vandrer pandaen ned af bjerget til lavere højder. Her er der mere føde og mindre kulde. Både hanner og hunner markerer deres levested med urin og duftstoffer fra specielle kirtler. De laver også kradsemærker på træer. Hannen kan lugte på hunnens dufte, hvornår hun er i brunst. Hunner og hanner laver også lyde, når de skal finde hinanden. De stønner, bræger og gør. I parringstiden kan hannerne jage hinanden og kæmpe om hunnerne. Den stærkeste han får lov til at parre sig med hunnen. I dag har pandaen ingen naturlige fjender, men tidligere blev den ædt af tigeren. Ligesom pandaen er tigeren dog blevet udryddet i store dele af sit udbredelsesområde. Den store panda og tigeren hører i dag til nogle af verdens mest truede dyr. Den store panda ligner en bjørn, og den har en tæt, ulden pels. Pandaen er hvid med et sort bælte henover ryggen. Forben og bagben er sorte, og pandaen har sorte ører og sorte, ovale pletter omkring øjnene. Snuden er også sort. De sorte og hvide farver er kamuflage.