Teksten handler om en voksen person, der som barn blev blevet svigtet på det groveste af sin mor. Hun forlod ham på en vej, da han var helt lille. Han har fra da han var helt lille måtte klare sig selv. Så han har ikke rigtig fået oplevet det at være barn. Som voksen vil han nu konfrontere det svigt og ensomhed han oplev da han var barn.
Tekstens fortælle type er jeg-fortæller. Fortælleren synes jeg taler meget i gåder. F.eks. er der en sætning der lyder således: ”Men jeg siger har ingen erindring om dette og dog forfølger det mig” Det er ikke altid til at forstå hvad han mener med det han siger. Der er heller ikke mange punktummer i teksten, så det kan også være en faktor i at teksten virker forvirrende og ikke til at forstå. Dog for en nogle associationer i forbindelse med hvad han har været i gennem. Her mener jeg for eksempel svig, ensomhed, mangel på venner og konfrontationen med hans barndom.
Han drømte engang om den lune og varme familie der sidder i den trygge og hyggelige stue. Det drømmer han ikke om længere, det er han vokset fra. Eller også har han indset at det aldrig vil ske for ham. Han ser dig stadig forladt. Alligevel vil han gerne række ud efter det barn, som også er forladt og sige: ”kom med mig, lad os komme væk herfra. Her er intet mere at gøre” det tyder på at det han oplev som barn, skal ikke ske for nogen som helst andre i fremtiden.
Det er gratis at oprette en konto