Reformationen i Danmark og Grevens Fejde

I 1517 skriver en mand ved navn Martin Luther, de 95 teser der blev hængt op, på kirkedøren i den tyske by Wittenberg. Det var for alvor var begyndelsen for reformationen.

I 1525 begyndte munken Hans Tausen, at prædike det Luther troede på, i kirken i Viborg. ”Luthers private sag”. I årene efter bredte lutherske bevægelser ud i landet. De katolske kirker blev mindre magtfulde, da man begynder at tro på noget andet. Efter Frederik I. dør, skal man finde en efterfølger til kongen. Man havde mulighederne at vælge imellem Christian II, og Hertug Christian. Rigsrådet ville ikke have Hertug Christian, fordi han var protestant, og de ville heller ikke vælge Christian II, fordi han sad i fængsel. Rigsrådet ville gerne have Hertug Christians søn som konge, fordi han ikke var protestant, men det eneste problem var at han på det tidspunkt kun var 12 år gammel, og kan derfor ikke blive konge, derfor beslutter rigsrådet at der foreløbig ikke er en konge i Danmark, men at de styrer landet.. det er hansestæderne utilfredse med, de ville have Christian II som konge, derfor sendte de Grev Christoffer for at snakke med rigsrådet, i håb om at de fik deres ønske opfyldt. Christian II blev ikke konge, men til gengæld blev Hertug Hans konge, og får derfor navnet, Kong Christian III. Det var bønderne utilfredse med, og det er grunden til Grevens fejde (opkaldt efter Grev Christoffer). Grevens fejde var et slag mellem bønderne mod adelen. Efter Christian III. blev konge, benyttede han sejren til at gøre Danmark til et protestantisk land, alle katolske biskopper satte han bag tremmer, og lagde al kirkens jord ind under kronen. Kongen ejede nu halvdelen af den dyrkede jord i landet. Kongen beordrede alle præsterne at i fremtiden, måtte de kun prædike Luthers lære. De fleste nonner og munkeklostre fik dog lov til at fortsætte, men måtte ikke optage nye medlemmer. Nogle af bønderne gik i oprør, de brændte deres herregårde ned og dræbte mange af dem. Derefter skulle bønderne straffes. De selvejerbønder der var tilbage, fik taget deres jord fra sig, og blev fæstebønder. De mistede ikke kun deres jord, også deres rettigheder og deres frihed. Borgerne havde også været i oprør, og det skulle de også straffes for, de blev dog ikke straffet så hårdt som bønderne, men de blev ramt økonomisk, for byens købmænd mistede eneretten til at handle med udlandet. Adelen skulle ikke betale skat, de styrede landet med kongen, de udnyttede bønderne, uden at nogen prøvede at stoppe det. De fineste adelsmænd fik plads i rigsrådet, som på en måde styrede landet, og tre af dem fra rigsrådet blev udvalgt til en slags ministre. Reformationen blev i 1536 indført i landet, og de afskaffede den katolske kirke. I den nye kirke skulle man hele tiden bekæmpe djævelen, fordi han kunne lokke uskyldige mennesker, og man vidste aldrig hvor han var. I dag er den protestantiske kirke stadig mest udbredt i landet.