Faren: Han opfører sig mere som en ven overfor Søren, end som en far. Han giver altid andre skylden for de fejl, som Søren begår, og beskriver Søren som moden, fantasifyld og aktiv, som der står i 1. og 2. afsnit på side et. Han giver ikke Søren plads, til at have noget for sig selv, og går ud fra at Søren, har de samme ønsker og behov som ham selv, eksempel: ”Når jeg havde tid, tog jeg altid med Søren til fodbold. Han nød, jeg tog med, havde vænnet sig til det, siden han var. Dog måtte jeg ikke stå på sidelinjen og råbe, ligesom alle de andre fædre og mødre gjorde.”
Susanne (moren): Hun ønsker at Søren opfører sig som alle andre børn, og hun er klar til at samarbejde med skolen, for at få det til at lykkes, men det er svært for hende når farens forsøg kun er halvhjertet. Hun arrangerer små udflugter kun for Søren og hende, fx tager hun ham med ud for at købe hans fødselsdagsgave, i et håb om at hun kan få ham skubbet i den rigtige retning.
Søren (sønnen): Han er lav af sin alder, og nederst på side tre spørger han Susanne om Faren også var det som barn, hvilket viser at det går ham på. Måske opfører han sig som han gør, for at vise hans klassekammerater, at han alligevel er ”stor” og ”sej.” Han har fundet ud af at han på den måde kan vinde respekt, både hos klassekammeraterne, men også hos sin far.
Det er gratis at oprette en konto