Alle taler om CO2 men hvordan er det kemisk set opbygget, hvilke egenskaber besidder det og hvilke konsekvenser får klimaændringerne for dyre- og plantelivet?
Carbondioxid, CO2, er en kemisk forbindelse, der under normale tryk- og temperaturforhold optræder som en atmosfærisk luftart. Det består af to oxygenatomer, der er kovalent bundne til et enkelt kulstofatom, altså i en elektronparbinding. Begge oxygenatomer deler to elektroner med kulstofatomet og får på den måde opfyldt deres yderste skal, og idet kulstofatomet deler to elektroner med hvert oxygenatom, deler det i alt fire og får altså også udfyldt dets yderste skal. Grunden til at der ikke gives men derimod deles elektroner, og at elektronparbindingen opstår, skyldes at forskellen mellem de to stoffers elektronnegativitet er 0,89 og langt fra de 1,8, der skal til, for at et af atomerne kan trække elektroner fra det andet helt til sig og danne en ion. Bindingerne er polære, fordi oxygenatomet har den største elektronnegativitet og derfor trækker mere i de fælles elektroner; der opstår negative poler ved oxygenatomerne, og en positiv ved kulstofatomet. Men selvom bindingerne er polære fremstår det samlede molekyle upolært. Dette skyldes, at der er tale om dobbeltbindinger, og at molekylet derfor er lineært. De to negative poler trækker lige meget i hver deres ende og neutraliserer derfor hinanden.
Det er gratis at oprette en konto