Det er en novelle der prøver at fortælle os om en kvinder, der mangler noget i sit liv og er rimelig racistisk.
Hun er meget glad for at se en tyrker stå nede ved porten, men da der kommer et brev, bliver hun sur og griner af ham da han fik tæsk.
Hun ville gerne kysse ham, men hun overbeviser sig selvom, hun er lykkelig og bare skal stå og være glad når han står nede porten. Jeg ville sige, temaet er dobbelt elsker, da hun både kan lide tyrkeren og Kai.
Det hvor hun står og griner af ham, da han fik tæsk er ikke i orden, da det ikke er i orden at slå en. På en måde kan man godt kalde det happy slapping for hun står jo og ser på det mens hun griner, det er helt vildt ondskabsfuld.
Jeg forstår ikke hvordan, man kan grine af folk der bliver slået ned, selvom de har gjort en noget ondt. Men tyrkeren har jo ikke gjort særlig meget. Det eneste han har gjort, er at stå nede ved porten og kigge på hende når hun kommer ind, og handler i super brugsen, også lige det brev han sender til hende, men det giver ikke Kai ret til at gå ned og slå ham. Og slet ikke når hun står, og griner af det i mens. Hun kunne lade hver med at dukke op, og var der ikke sket noget, men hun vælger det selv og ville godt have ham slået. Et ondskabsfuldt menneske!
Det er gratis at oprette en konto