Jeg tror rigtig mange drømmer om, at få en karriere, som skuespiller fordi, der er noget glamourøst og specielt over det, at være skuespiller. Jeg tror at næsten hver eneste pige i Danmark, har i løbet af sin barndom haft drømmen om, at blive skuespiller, sanger eller model. Jeg skriver ”hver eneste pige” fordi de tre karriere i mine øjne hovedsageligt er karrierer piger drømmer om. Allerede når piger begynder, at lege prinsesser mener de jo, at det er sjovt og spændende at være i centrum og være noget fint, som de jo mener, at prinsesser er.
Egentlig så kan alle vel godt lide, at være i centrum. At have andre mennesker til, at se på en, grine med en, lytte til en og følge med i ens liv.
Jeg har selv spillet en anelse teater udover skoleforestillinger. Det der fanger mig ved skuespil er, at man kan leve sig ind i en helt anden verden. Man kan glemme alt om sit eget liv og sine egne bekymringer og problemer, og bare koncentrere sig om den rolle man spiller.
Når man så er færdig, har sagt sine replikker, har bevæget sig, som man skulle og har gjort, som man var blevet instrueret til, kan man vende tilbage til sit eget liv, men rollen er stadig i en. For selvom rollen ikke skal spilles af en længere, så forsvinder den aldrig helt fra en. Der vil altid være nogle, som husker en for den rolle, og som husker en for de ting man sagde eller gjorde i lige netop den rolle.
Det er gratis at oprette en konto