En ballonrejse over Danmark

Daniel og jeg sad en dag inde i stuen, i vores lejlighed som vi havde sammen, og tænkte over hvad vi skulle lave i vores ferie. Det var så længe siden vi havde lavet noget sjovt sammen, så vi snakkede om at kigge på nettet efter nogle sommeraktiviteter vi kunne lave sammen med nogle af vores venner. Pludselig faldt vi over en artikel hvor der stod: flyv tværs over Danmark i en luftballon for en helt latterlig billig pris.! Så ringede vi til et par stykker, og hørte om det ikke kunne være meget skægt at tage sådan en flyvetur sammen over Danmark, og den var de helt med på, så vi skyndte os at booke tre luftballoner. Da dagen kom hvor vi skulle af sted var der dejlig solskin og en mild sommerbrise, og luften duftede så skønt af en nærliggende blomstermark, hvor vinden blæste i vores retning, på den anden side af os lå en lille nåleskov, og dagen var bare perfekt til en flyvetur. Vi kørte hen og parkerede bilerne lidt derfra hvor ballonerne stod spændt fast, og vejede så smukt og yndefuldt i vinden. Vi havde aftalt for sjov med nogle af vores venner at vi skulle lave et mindre kapløb om hvem der kommer først, ballonerne eller bilerne, og vi skulle starte fra pladsen hvor ballonerne stod, ca. 10 km. Fra Roskilde, og til lidt udenfor vejle hvor vi alle sammen boede i samme kvarter. Ti minutter efter vi var ankommet til ballonerne ankom dem som skulle ledsage os på rejsen, de stod længe og fortalte om hvor smukt Danmark er på denne årstid set oppefra, og især når der var sådan et dejligt vejr den dag, og de stod længe og snakkede, vi var ved at falde i søvn da de endelig stoppede, og sagde at vi kunne kravle op i kurvene. Vi havde fået ham fyren der skulle skære rebene over, med på ideen om at det var et mindre løb, så i det sekund han løsnede alle ballonerne var løbet i gang, og vi kunne lige så stille mærke hvordan at vi kom højere op i luften, og vi fik et adrenalin sus hver gang han hev i snoren, så der kom mere varm luft op i ballonen, vi tænkte på om den ikke brænder af. Da vi var kommet godt højt op kunne vi se ud over hele Roskilde og de nærliggende gårdområder rundt omkring byen, vi kunne både se flotte enge og masser af smukke skove, oppe fra ballonen af, vores ledsagere havde ret, vi havde aldrig set noget smukkere i hele vores liv, det var helt fortryllende. Da vi fløj hen over Storebælt kunne vi se ned på trafikken og jeg tænkte på hvor meget stress der er i hverdagen på grund af trafik propper og tider der skal overholdes, hvorfor kunne alle ikke bare flyve i en ballon lige så stille hen over alting og bare glemme at man skal nå noget, bare nyde tilværelsen i en svævende tilstand af sand glæde, de tanker strøg igennem hovedet på mig imens vi svævede hen over det storslåede Storebælt. Efter et par timer var vi nået halvvejs ind over Fyn, og vi nød stadig turen lige så meget som før, og så da vi fløj ind over Odense kunne vi se lige ned i Odense zoo, ned til alle dyrene, i et kort øjeblik vendte jeg øjnene væk fra de storslåede dyr og kiggede op af og fik øje på de andre balloner som hang og dinglede ca. 30 meter over hovederne på os. Midt i det uigenkaldelige smukke øjeblik, hvor vi fløj over Odense ringede min mobiltelefon, det var Anders fra ballonerne over os der ringede, jeg tog telefonen og sagde: ja det er Michael! Hej Michael det er Anders, jeg ville bare spørger om i har fået øje på vores venner i bilerne endnu? I er jo længere nede end os så jeg håbede på at holdte øje med dem?! Vi har ikke fået øje på dem endnu men hvis jeg gør så ringer jeg lige igen! Det er i orden vi snakkes senere! Ja det gør vi.! Efter at vi havde været i luften i ca. tre timer kunne vi se de store kraner på havnen i Fredericia, og vi var sikre på at de andre sad fast i trafikken, siden vi ikke havde hverken set dem eller hørt fra dem endnu. Vi fløj hen over land og by og det var virkelig en oplevelse jeg aldrig vil glemme, vi havde fået et helt andet indtryk hvor smukt et land vi egentlig bor i, og der vi kunne se vejle krammet vi hinanden i ballonerne af bare glæde over de minder vi her havde skabt os om dengang vi fløj tværs over Danmark i balloner. Da vi kunne se vores lejligheder landede vi på en mark der lå bagved den boligblok hvor vi alle boede, vi takkede vores ledsagere mange gange og krammede dem hvorefter vi vendte næsen hen af mod vores lejligheder. Da vi trådte ind af døren var de andre allerede kommet, de var ankommet 20 minutter før os og vi undrede os over hvorfor vi ikke havde set dem, men de havde set os allerede ved Fredericia fik vi af vide. Vi blev enige om at sætte os ned og så fortalte vi hele historien om de ting vi har set, og de følelser vi havde.