”Det var som at få en knytnæve i hovedet, man kunne virkelig mærke trykket i hele kroppen”. Rasmus’ glæde var stor, da han i sidste øjeblik fik en billet til den verdenskendte badeby Sharm el-Sheik. Den glæde skulle vise sig at forsvinde hurtigt igen, da Rasmus og hans bror Alex mærkede trykket fra en terrorbombe ikke langt derfra, der slog op til 90 mennesker ihjel. Efter episoden kunne drengene for første gang føle, hvor sårbar man er, og de kunne ikke lade være med at tænke over, hvor den næste bombe ville sprænge.
”Når terror bliver nær”, er en overskrift der passer perfekt til verdens situation i øjeblikket, og i særdeleshed også Danmarks situation. For i de senere år er der kommet mere terror i verden, og dette har også påvirket danskerne. Men hvor nært er terror blevet for folk i Danmark? Er det blevet så nært, at det har gjort danskerne bange, og er det som vi ser på TV, der virker så fjernt og surrealistisk nu begyndt at blive virkelighed? Er det endda blevet så nært, at det påvirker vores handlinger og danskernes grundlovssikrede ytringsfrihed? Eller påvirker det os slet ikke, fordi vi ikke tror terror kommer til os, og det hele bare er tomme trusler?
Det er gratis at oprette en konto