Grønland for dummies: Fakta om verdens største ø

GRØNLAND FOR DUMMIES Fakta Grønland er verdens største ø. Landet er større end Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien tilsammen, men det meste af øen er dækket af is. De første mennesker der kom til Grønland for 4.500 år siden, stammede fra Canada. De vandrede over isen fra Canada til Grønland. I dag bor der cirka 57.000 mennesker på den store ø. Det svarer til, hvor mange mennesker der lever i Randers. De fleste flok bor mod sydvest, der kan man nemlig sejle til mange af byerne, slev midt om vinteren. De fleste af dem lever af at skyde dyr, men der er også mange fisker. Der også en hel del, der arbejder på kontor, i forretning eller med håndværk. Hvis man kigger geografisk på grønland, så hører den til nordamerikanske kontinent. Landet er ligesom Færøerne en del af det danske rige. Grønland er verdens største ø, med et areal på 2.415.100 km3. Øen er 2.700 km lang og 1.100 km bred på det bredeste sted. Grønland er 50 gange større end Danmark. Fra det nordligste punkt i Grønland er der 700 km til Nordpolen. Fra Grønland er der 3.000 km til Danmark. På det smalleste sted i Nares Strædet er der kun 26 km, mellem Grønland og Canada. Grønlands sydspids, Kap Farvel, er på højde med Stockholm. Hvis isen på grønland smeltede, ville vandet i jordens have stige med 7 meter. Det er svært at komme rundt på Grønland. Nogle stede er der kun mulighed for at komme frem med helikopter. Voldsom Natur Vinteren varer otte-ni måneder, fra november til juli. 81 procent af Grønland er dækket af is. Det store is område kaldes Indlandsisen. Det isfri land består af bjerge, bakker og har et areal på 384.850 km3, det er lidt større end Finlands samlede areal. Langs Grønlands kyst er der mange øer, fjorde, bugter og viger, sådan en kyst kalder man en skærgård. Om vinter er der sne, i det isfri land, men om sommeren vokser der mange steder græs og blomster. Der kan også være lave træer, enkelte steder. På den kolde tid af året, fryser en stor del af havet omkring Grønland til is. Når sommeren nærmer sig, smelter meget af isen væk igen, men der er stadig isflager og isbjerge mange steder i havet. Pågrund af Grønlands voldsomme vejr og barske natur er der ikke let at leve der. Grønlænderne kalder deres land for Kalaallit Nunaat, det betyder '' grønlændernes land''. Vandring til Grønland I lange perioder har Grønland været en øde ø. Ikke et eneste mennesker har boet i landet. For 4.500 år ændrede tingene sig, da de første mennesker ankom til Grønland. indvandrerne var jæger og kom fra det nordlige Canada. Man tror, de nok har været på jagt efter moskusokser og er gået tværs over isen til Grønland. De forsvandt igen. De døde måske af sygdom eller sult, eller vandrede de tilbage til Canada. I de næste 4.500 år, kom der hyppigt grupper af jæger fra Canada til Grønland. De skaffede sig succesfuldt mad og fik børn. På den måde levede deres slægt vide på Grønland. Meget tyder på, at Grønland i perioder har været helt uden indbygger. Omkring år 1100, kom der et nyt folk til Grønland. De slog sig ned i det nordlige Grønland i Thule-områder- De bliver derfor, kaldt Thule-folket. Langsomt begyndte Thule-folket at brede sig langs kysten til det meste af Grønland. I 1500 tallet havde Thule-folket bredt sig til hele Grønland. De klarede sig flot i den barske natur. De havde hunde, som trak deres slæder over is og sne. På havet brugte de kajakker og de lidt større konebåde. De kunne bevæge sig hurtigt, med slæder og både. Det var nødvendigt at bevæge sig hurtigt rundt til steder med god jagt. Thule-folket Først og fremmest jagtede Thule-folkene sæler og hvaler. De dræbte også rener og fangede fisk og fugle. Deres vigtigste jagtvåben var harpun, bue og pil. Den enkelte jæger kunne godt slå en sæl ihjel med sin harpun. Men der skulle flere til at dræbe en hval. Det var en af grundene Thule-folkene ofte boede sammen på større bopladser. Mændene var jæger og jagtede de store dyr. Mens kvinderne passede børn, lavede mad, fiskede, ordnede skind og syede det vigtigste skindtøj. Kvinderne kunne ikke klare sig uden de dyr mændene fangede. Mændene havde også brug for kvinderne, de klarede sig nemlig ikke uden det skindtøj og det udstyr, kvinderne lavede. Thule-folket levede om vinteren i huse, der var bygget af tørv og sten. Men om sommeren brugte de skindtelte, der hurtig kunne flyttes til gode jagtsteder. De kunne minde lidt om en camping vogn. Thule-foket udforskede Grønland og var rigtig gode til at klare livet i det kolde klima. Det er deres efterkommer der nu lever i Grønland. Langt ind i 1800-tallet levede grønlænderne som de oprindelige Thule-folk. De brugte det samme sprog, fortalte de samme historier og troede på nogle af de samme ting. Inuit Nutidens grønlænder og Thule-folket er i familie med andre folk i det nordlige Amerika og Asien. Disse oprindelige folk kaldes samlet for Inuit, det betyder mennesker. De har næsten det samme sprog of lever på næsten samme måde. Hvis man virkelig går tilbage i histiren, er Inuit kommet fra det sydlige Asien. Inuit ligner på mange måder fol fra Kina, Japan og Koreo. Indlandsisen For lang tid siden, voksede der store træer på Grønland. Det var cirka ligeså varmt, som i Italien. Men for 2 millioner år siden, blev klimaet meget koldere. Det begyndte at sne, og meget af sneen smeltede ikke væk. Det ene lag sne pressede sig oven på det andet. Sneen blev presset sammen og blev lidt efter til is. Det blev ikke bare, til et lille tyndt islag, men isen var flere steder over 3 km. Efterhånden blev hele Grønland dækket af is. Kun enkelte steder dyrkede store bjerge op. I nogle perioder var Grønland og noget af havet helt isdækket. I andre perioder trak isen sig tilbage. De seneste 2 år, har de meste af Grønlands indre været dækket af is. Det er den is vi kalder indlandsisen. Nu til dags er det kun et smalt bælte langs Grønlands kyst, der er isfrit. Der er mest klipper og bjerge. Indlandsisen dækker 81% af grønland. Den rummer næsten 3 milliarder km3 is. Hvis Indlandsisen smeltede, ville vandet i Jordens have stige med meter. Det højeste punkt på indlandsisen hedder Summit. Det ligger 3.238 meter over havets overflade. Ud mod kyserne bliver isen tyndere og tyndere. Indlandsisen har presset klipper og bjerge ned i undergrunden. Hvis man kunne fjerne al isen på en gang, ville en del af Grønlands indre faktisk ligge under havets overflade. På den måde kan Grønland sjovt nok sammenlignes, med en dyb tallerken med is på. Nordmanden Fridtjof Nansen og hans folk var de første der krydsede Indlandsisen. Grønlands Udvikling Igennem de sidste 50 år har Grønland ændret sig drastisk. Før i tiden levede man tæt på naturen, en dygtig fanger var en vigtig person. Det han fangede betød, at folk på bopladsen fik mad og dermed overleve. Nu til dags betyder fangeren ikke nær så meget. Hvis der ikker er nogen fangst, går man ind i en butik og køber det. Flertallet af mændene har derfor fundet et andet job. Eller også er de arbejdsløse. Mændende har ikke den store betydning, som de havde før. Folk fra små bopladser er flyttet til store bygder eller byer. De har skulle væne sig til nye mennesker og en ny måde at leve på. Mange grønlænderne må tage til Danmark for at få en (videregående) uddannelse. Cirka 6.000 af Grønlands 56.000 indbygger er danskere. Danskerene i Grønland i ofte godt uddannede og har job som fx maskinemestre, læger eller ledere. Det har ført til, at en del grønlændere føler, at de ikke selv bestemmer i deres eget land. Meget har ændret, og det kan være svært for mange at følge med. Pågrund af det er der, en hel del druk og vold i byer og bygder. Det føre til mange dødsfald.1/5 af grønlænderne dør ved selvmord, drab og ulykker. Det er langt større end her i Danmark. Unge mænd dør især på den måde. Det kan være svært for os at fatte, de mange mord og selvmord. Det er lettere at forstår der sker dødsulykker i Grønland, på grund af klimaet. Fx er det farligt at fiske fra isen nær et stort bjerg. Isbjerget kan tippe rundt, og isen sprække. Falder en fisker ned i det kolde vand, er der en stor chance for, at han får krampe og drukner. Grønlands bjerge Grønland er som sagt et gammelt land. Nogle af verdens ældste bjerge ligger i Grønland. Bjergene er 3.800 millioner år gamle. De er næsten ligeså gamle som jorden selv. Gennem mange millioner år, er der sket meget med Grønland. Landet har været dækket af hav. Der har været fastland uden is, men med varmt, tropisk klima. Vulkanudbrud har dækket store områder med lava og aske. Is ig vand har slebet på bjergene og danner ler og sand. For 65 millioner år siden hang Nordamerika, Grønland, Europa og Asien sammen. Men så delte det store område sig. Amerika-Grønland og Europa-Asien gled langsomt fra hinanden. Det skete med 10 cm om året. I løbet af millioner år, bliver afstanden enorm. Mellem de store verdensdele opstod Atlanterhavet. Senere hen gled Grønland lidt fra Amerika og blev til en ø. Grønland Europa glide stadig væk fra hinanden, men nu sker det, med en fart på 2-4 cm om året. Der er sket en hel del med bjergene på Grønland, og der er dannet en hel række vigtig råstoffer. Nogle steder er der bly i klipperne. Andre steder er der diamanter, guld, sølv, jern, kobber, nikkel, platin, uran, zink eller kul KULGennem 1900-tallet blev der brudt kul på Grønlands vestkyst. Mellem 1924 og 1972 blev der brudt så meget kul, at hele Grønland kunne få kul nok. I 1972 blev den sidste mineby på Diskoøen lukket. Det kunne ikke længere betale sig at bruge de grønlandske kul. Folk fra minebyen fik besked på at flytte og idag står byen tom og øde.GULDNu til dags bryder man guld ved Nanortalik i det sydlige Grønland. Guldet er en del af klipperne i området. Der er rent faktisk ikke mere end 20 gram guld i et ton klippe. Guldholdig klippe kaldes også guldmalm. Den første last på 35.000 ton guldmalm blev sejlet til Spanien, i starten af 2004. Malmen blev behandlet på en særlig fabrik. Det gav i alt 700 kg rent guld, som havde en værdi på cirka 50 millioner kr. Ved Nanortalik er der mere end 12,5 ton guld i klippen. Det kan sælges for over 1 milliard kr. Det lyder som meget, men det koster også at udvinde malmen. Man har gjort et nyt guld, 40 km fra Nuuk. Hvis der er meget guldmalm, skal der nok laves en ny guldmine.OLIVINVed fiskefjorden nord for Nuuk, er der en særlig bjergart i klipperne. Den kaldes olivin. Olivin kan bruges til at fremstille stål. I løbet af nogle f år, regner man med at udvinde bjergarten.ANDETDer er fundet diamanter ved Nuuk. Flere steder langs vestkysten er der boret efter olie. Måske kan det betale sig at udvinde diamanterne, og måske finder man olien. De fleste håber på det bedste. Det kan give penge til Grønland, så landet kan klarer sig bedre. KILDER: PETER BERING, GRØNLAND, GYLDENDAL.LEIF AIDT, GRØNLAND, GEOGRAFIFORLAGET.KITAA, GRØNLAND, KLEMATIS.PIA BOISEN, GRØNLAND KONTRASTERNES LAND, GYLDENDAL UNDERVISNING.FAKTA OM GRØNLAND, KALAALLIT NUNAAT.