Vi vågnede alle sammen tidligt den dag. Jeg husker dagen som det var i går.
Det var sommer og solen skinnede lige i mine øjne, da mor kom ind for at vække os og trak gardinerne fra. Det var en weekend og far havde fri fra arbejde. Jeg kunne straks lugte den stærke kaffe og det nybagte brød, som mor sikkert havde gjort klar til morgenmad.
Vi stod op, vaskede os i ansigtet og satte os ved det lille runde bord af træ. Far havde allerede sat sig, der hvor han plejede, mens solen ramte ham lige i ansigtet, det var rart at se ham til morgenmaden for det var ikke så tit han var hjemme om morgenen.
Efter vi havde spist kom mor med en kæmpe balje og hældte koldt vand i med massere af sæbe Henrik og jeg elskede at lege med skummet selvom det gjorde lidt ondt da mor skrubbede os med børsten. Esther og Asta stod ved døren med trusser og ventede på at det blev deres tur.
Vi fik vores allernyeste og fineste tøj på og mor sagde, at vi skulle passe på med at det ikke blev beskidt, fordi vi skulle fotograferes hos den nye fotograf som lige havde åbnet en butik og da det var fars fridag havde de blevet enige om at vi skulle tage der hen.
Det er gratis at oprette en konto