Reginas dagbog Kære dagbog Det er rædselsfuldt i fængslet. Jeg vil hellere dø end at leve i dette fængsel. Jeg er ikke bange for døden mere. Jeg kommer aldrig ud af det her hul. Politifolket er nogle svin overfor mig. De kan ikke lade pigerne være i fred. Hver dag hør man skrig fra de andre celler. Det er sket for os alle sammen, og vi kan ikke gøre noget ved det. Det er også derfra, jeg har fået en blå finger. Den er helt hævet. Det gjorde så ondt. Det var ikke fordi jeg faldt ned fra køjen. Politimanden rørte ved mig. Jeg håber min bror snart vil komme og redde mig, men han vil ikke kunne nå det. Jeg skal snart dø. Jeg bliver henrettet om få timer. Retten opdigtede en historie om, at jeg havde våben på mig. De ville have jeg skulle dø. Men det er jeg ligeglad med, jeg er mest ked over, at jeg ikke får lov til, at se min familie en sidste gang. Men jeg fik lov til at se sollyset en sidste gang. Det var så smukt og lyste lige i mit ansigt, og efter lang tid ser jeg solen. Og mit barn, skal dø sammen med mig. Det har været noget af det dyrebareste i mit liv. Hvorfor skulle verden være sådan? Hvorfor må de sorte ikke leve som de hvide? Har de tænkt sig at dræbe alle de sorte? Vi ar jo ligeså meget ret til at leve i verdenen som de hvide. Vi er alle mennesker. Jeg savner dengang. Dengang, hvor man kunne løbe frit rundt uden at være bange for at blive fanget. Der hvor man kunne smile og være glad. Jeg håber det snart får en ende. Hilsen Regina
Det er gratis at oprette en konto