Avisartiklen fra Rødovre Lokal Nyt handler om de to brødre Alex og Rasmus, der var kommet på en afbudsferie til den egyptiske badeby Sharm el-Sheik. Under deres ophold sker et terrorangreb. Alex vågnede lørdag nat og gik nysgerrig ud på balkonen for at undersøge et kolossalt brag. Idet han træder ud på balkonen, sprænger bomben, den anden af i alt ni bomber, få hundrede meter fra, hvor han står, og han bliver skubbet nogle centimeter bagud af trykbølgen. ”Det var næsten som at få en knytnæve i hovedet, man kunne mærke trykket i hele kroppen. Det var vildt ubehageligt.” sådan beskriver Alex følelsen af trykbølgen. ”I hverdagen er terror bare noget, man om på tv, men 3000 kilometer bliver til 300 meter, så begynder man og tænke over livet”
De seneste års terrorangreb har påvirket os og gør det stadig. Fx da The Twin Towers i New York blev ramt af to fly den 11. september 2001, pludselig gik det op for hele verden, at terror var en trussel, og at den skulle tages seriøs. Førhen hvis fx en taske blev glemt på Hovedbanegården eller i check-in’en i Billund Lufthavn, ville ingen tage sig af det, og tasken ville enten blive fundet af rengøringspersonalet eller af en rejsende og forsøgt at blive ført sammen med ejermanden. I dag udbryder der panik, hvis de finder en mistænksom taske eller kuffert, også tilkalder personalet politiet, som tilkalder sprængningskommandoen, som kommer med fuldt udstyr, mens alt dette foregår, opsnuser pressen, hvad der skal ske og strømmer til stedet, så hele familien Danmark kan få lov til at sidde hjemme i stuen og kigge på den lille røde kuffert, der skydes i stykker af ”Rulle Marie”, så viser det sig, sjovt nok, at kufferten indeholder tøj og et par fodboldstøvler, som den kloge tv-seer allerede havde regnet ud... Jeg synes, at det er lidt plat. Men okay, jeg har ikke selv prøvet det. Der er også folk, der bliver nervøse, når de kommer i situationer, hvor der er risiko for et terrorangreb fx ved meget store forsamlinger eller særlige begivenheder, som da præsident Bush besøgte Danmark. Vi er i krig på grund af terror. Da USA erklærede krig mod terror, fik de en stor opgave for sig. Terror er en næsten usynlig fjende udefra, og derfor skal der slås ned, hvor man kan. Det gjorde USA, de gik ind i Irak sammen med deres allierede og væltede Saddam af pinden, så gjorde de i det mindste noget, men det var jo heller ikke det svære. Det svære er jo at bekæmpe den usynlige fjende. Terrorsikkerhed er blevet skærpet meget de seneste år især i flybranchen efter 11/9 og det mislykkede forsøg med at lave flydende sprængstof med kemikalier i shampooflasker. Et af de dårligere tiltag var da EU bestemte, at hvis man skulle flyve gennem europæisk luftrum, skulle man ha’ pakket alle flasker ind i plastikposer som blev forseglet, dette skaber forsinkelser og har vist sig ikke at være særlig effektivt. Der er også kommet overvågningskameraer op og hænge over det hele… på gaden, på togstationen og visse steder endda på toilettet. Angrebene har også bevirket, at muslimer får kommentarere og tilråb på gaden, fordi organisationer som Al Qaida, Talliban og andre terrornetværk ofte er muslimske, som bekæmper Vesten, det vil sige os. Muhammedtegningerne er et eksempel på at muslimer forbindes med terror. Hvis det ikke var for terrorangrebene, var de sikkert ikke blevet lavet, og hvis de var, så i hvert fald ikke på den måde, og så var der nogle danske imamer, der fik den ide at tage til Arabien og turnerer rundt med tegningerne og vise dem til Allah og en hver mand. Dette fik pisset i kog både herhjemme og i Arabien. Herhjemme, fordi det var danske imamer, og i Arabien pga. en af tegningerne forestillede Muhammed med en bombe i tubaen mm.. Denne krise, som Muhammed tegningerne senere udvikler sig til, bliver et af de mest diskuterede emner de to år hvor den stod på.
Det er gratis at oprette en konto