Oehlenschläger og panteismen i romantikkens digtning

Dansk-Historie opgave Af [NAVN A], 1.H, Ørestad gymnasium. 29/5-2009

Vejledere: Anders Hassing (AHA)

Jeppe Nielsen Wernberg (JNW)

Indholdsfortegnelse:

Side 3: Indledning og Problemformulering

Side 4-5: Redegørelse

Side 6-8: Analyse

Side 9: Litteraturliste

Indledning

I starten af 1800-tallet indledte Danmark, som mange andre europæiske lande, en periode kaldet Romantikken. Romantikken, eller også kaldet ”den danske guldalder”, betegner en periode i Danmark, hvor kunst spillede en central rolle i samfundet. Det var i denne periode, at nationalromantiske forfattere bidrog til det ”(...) nationale skønmaleri med lovprisning af uforfalskede bondemiljøer og naturlige landskaber.” Samtidig med, at nationalismen hjalp med at forene sociale klasser og opbygge stater, blev den nationalromantiske digtning en væsentlig del af den nationale arv, og fik stor betydning for opbygning af den danske identitet. Nogle af de kunstarter der udviklede sig meget indenfor den periode, var litteratur og billedkunst. I min opgave vil jeg tage udgangspunkt i en af de største digtere vi har haft i Danmarks historie; nemlig Adam Oehlenschläger. Oehlenschläger forbindes ofte med universalromantikken, som indeholder to modsatrettede livsanskuelser; panteisme og dualisme. Førstnævnte, panteismen, ses ofte i Oehlenschlägers digtning; karakterer der stræber efter et større sammenhæng, organismetænkning, besjælet natur og guddommelige undertoner, er ikke sjældent set hos Oehlenschläger – lige fra hans nærmest ”vidunder debut” til hans, noget glødforladte, sene værker.