I 1964 malede den russisk/franske maler Marc Chagall et surrealistisk billede, som han valgte at kalde for ”Livet”. Marc Chagall blev født og opvoksede i 1887 i Vitebsk i Rusland. Sammen med sin jødiske familie med ni børn var Marc den ældste. Da han voksede op, havde han altid stort talent, og store interesser for kunst. Da han var færdig på den almindelige skole, tog han til St. Petersburg og studerede kunst.
Som 23-årig rejste han til Paris på Academi Jullian, hvor han traf store kunstnere som Modigliani og La Fresnaye. I Paris mødte han et meget godt kunstmiljø, som var fyldt med kubister og surrealister. Han blev derfor mere interesseret i kunsten og blev påvirket af kubismen. Efter en tur i Italien blev han også meget interesseret i futurismen. Motiverne for malerierne var ofte dyr, kærestepar og musikanter. Da første verdenskrig brød ud, tog Marc til hjembyen i Rusland, Vitebsk. Der begyndte han at lave grafik og var på et kunstakademi.
Når jeg ser hans billede kaldet ”Livet” kommer jeg til at tænke på alle de gode og dårlige ting, der sker igennem livet, og hvad der egentlig sker, når man engang dør, og om vi mennesker nogensinde tænker over nogle af de dårlige ting. Betyder livet alt for os mennesker, eller går vi aldrig og tænker over, hvor meget vores liv egentligt betyder for os? Det har Marc virkelig gjort godt ved at male dette billede, for det får alt frem om livet i mig.
Det er gratis at oprette en konto