Kemiske stoffer som er byggesten i proteinerne. I menneskets proteiner er der kun 20 forskellige aminosyrer.
Anatomi
Læren om organismernes indre bygning.
Artsdiversitet
Hvis der i et område lever mange forskellige arter, siger man, at det har høj artsdiversitet. Hvis der lever få arter, har området lav artsdiversitet.
Autonome nervesystem
Nerveceller, som regulerer vore indre organer og kirtler, som viljen ikke har kontrol over, f.eks. hjerte, blodkar og tarme. Det autonome nervesystem består af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
Bakterier
Mikroskopiske, encellede organismer uden cellekerne.
Baseparringsregel
I DNA binder baserne sig altid til hinanden på en bestemt måde. Adenin binder sig altid til thymin, og cytosin binder sig altid til guanin. Det kaldes baseparringsreglen.
Braklægning
Hvis der ikke bruges kunstgødning, er det nødvendigt, at dyrkningsjorden ind imellem får hvileperioder, hvor den ikke dyrkes. Det kalder man, at jorden lægges brak.
Cellekerne
Cellens informationscenter. Herfra styres cellens funktioner. Her er kromosomerne, som indeholder arveanlæggene, generne, som rummer ”arbejdstegningerne” til proteinerne.
Cellemembran
Den membran som afgrænser cellen fra dens omgivelser. Den regulerer transporten af stoffer ind og ud af cellen.
Cellevæv
En samling ens celler kan udgøre et væv, f.eks. overhud. Flere væv kan danne et organ, f.eks. et hjerte.
Cellulose
Det er gratis at oprette en konto