Billedet satte ét af mange kvindeproblematikker til debat.
Mange piger (her en tjenestepige) blev gravide uden for ægteskabet. Uden ægtemand var pigen barnet dømt til offentlig skam og en elendig tilværelse.
Mange piger valgte at tage det nyfødte barns liv.
Det latinske titel af maleriet: ”Summan jus, summa injuria” betyder ”Den højeste ret, den største uretfærdighed.”
Erik Henningsen levede fra 1855-1930.
Barnemordet traedien om den unge pige, der tvunget af samfundets uskrevne love har ombragt sit nyfødte barn og nu bliver offer for samfundets skrevne love. Lovens vogter er repræsenteret ved den uniformerede herredsfoged, der tilknappet og med ligegyldig mine overvåger eftersøningen af barneliget i hendes sand. En fuldmægtig optager rapport over de to gravende assistenters fund, medens en betjent har taget et fast greb i arrestantens arm. Pigen klapper distræt hunden ved sin side. Flere af samtidens åndspersoner forholdt sig kritisk til retssystemet. F.eks. påpegede Georg Brandes det groteske ved, at man satte en ung tjenestepige i fængsel i 10-20 år for barnemord, medens man i det samme samfund ofrede "Tusinder af Arbejderes Velfærd eller Liv på Tilvirkningen af en Vare".
I billedets to adskilte figurgrupper ses forrest den øverste myndighedsperson, herredsfogden, som afmålt følger med i de to graveres forsøg på at finde barneliget i hedens sand. Bagved står domstolens repræsentant, notaren. Længere tilbage i billedet står kvinden, med en hund tæt op af sig, samt egnens betjent. Ved at knytte kvinden og hunden til hinanden vil vi som tilskuere automatisk forbinde hundens trofasthed med kvindens egenskaber. På den måde er hun gjort følsom; en egenskab de officielle repræsentanter ikke besidder.
Det er gratis at oprette en konto