Maja trådte usikkert ind i lejligheden. Allan så lidt forbavset ud, men smilede forsikrende imod hende, og nikkede. Hun åndede ud og kiggede omkring. Tv’et var stadigt væk tændt, og nyhederne rullede over skærmen. En rapportør fortalte om det nye Folketings medlem. Kirsten Bredsøe. Allan rykkede en stol ud fra hans store brune egetræsbord. Gulvbrædderne knirkede over det pludselige skiftede vægt.
”Vil du sidde ned?”
Maja nikkede. Hun lod sin krop dumpe forsigtigt på stolen, og lænede sig lidt tilbage.
Allan gjorde det samme. Han betragtede hende, mens han tog en slurk af sin kaffe.
Maja begyndte at trippe uroligt med foden. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle sige. Hun havde haft det hele i hovedet, da hun var på vej hen til Allan, men nu var det som visket væk fra hendes hukommelse. Hun rømmede sig, utilpas til mode. Prøvede at finde ord igen.
Allan tyggede langsomt på sin morgenmad, som han havde været ved at spise før Maja ringede på. Af og til kom han til at skrabe sin gaffel over tallerkenen, og skabte den ubehagelige lyd, der mindede Maja om når nogen førte deres negle over en tavle. Hun skruttede inde i sig selv.
”Du er sikker på at du ikke vil have noget kaffe?”
Det er gratis at oprette en konto