I Anders Bodelsens novelle, ”Alt er tilladt” fra novelle novellesamlingen ”Drivhuset” (1965), bliver to forskellige holdninger til tilværelsen belyst gennem to personers samtale. Dette er også meget relevant for den tid denne novellesamling blev skrevet, da det var i 60’erne, at mange unge rigtigt begyndte at sætte sig i opposition til gamle normer og moral bl.a. hippiekulturen og den tidlige punkkultur.
Novellen starter in medias res, så læseren bliver indviet og fanget af historien fra første ord. Novellen er skrevet med en eksplicit jeg-fortæller, og vi følger jeget sammen med en bekendt ved navn Jakob en dag i København. Teksten er fortalt med bagudsyn; det kan ses, da alle verberne, der skaber handlingen, er i datid. Det er brugt en del beretning som fremstillingsform, da der sker forholdsvis meget i novellens forløb. Derudover bliver replikken (samtalen) også benyttet utroligt meget; det er her, jeget og Jakob reflekterer og kommer med deres holdning til tilværelsen, og det er gennem replikken at novellens hovedemne bliver bearbejdet. Forfatteren har brugt indirekte tale til at formidle disse holdninger i teksten
Jeget er sandsynligvis repræsentant for Anders Bodelsen selv; gennem jegets tanker, handlinger og replikker kommer hans menneskesyn og holdning til tilværelsen til udtryk. Jeget fremstår som en ”normal og kedelig” skoledreng, der ikke tager nogen store chancer og sommetider er lidt af en medløber til dem, der er stærkere end ham selv. Han gør, hvad der er bestemt til at være rigtigt, og ifølge Sigmund Freuds psykoanalyse af mennesket er han styret af sit overjeg, som bliver betegnet som fornuften.
Det er gratis at oprette en konto