Køn og identitet i Karen Blixens brev

I 1926 opholder Karen Blixen sig i Afrika på sin kaffefarm, hvorfra hun skriver til sin bror. I brevet beklager hun sig over sin situation og spørger sin bror til råds om, hvad hun skal gøre. Hun giver bl.a. udtryk for et meget ambivalent syn på tilværelsen, føler sig mislykket og synes, hun har forspildt sine chancer i livet. Brevet kan samtidig benyttes til at få et indtryk af, hvordan datidens pigeopdragelse foregik, og hvilken betydning dette har fået for Karen Blixens liv og aktuelle situation, fordi hun er meget åben overfor sin bror og redegør for alle sine følelser. Men først vil jeg gøre rede for hendes dilemma, da dette er et essentielt element i hendes brev.

Karen Blixens problem er bl.a., at hun føler sig ensom og ikke kan magte de daglige udfordringer i livet. Hun kan ikke overskue at stå alene med kaffefarmen og mangler hjælp og støtte fra hendes nære ven Denys, som ofte er bortrejst. Karen Blixen føler sig lykkelig, når hun er sammen med Denys, og har det rigtig dårligt med, at han rejser, idet hun frygter ikke at se ham igen. Hun siger, han er den eneste, der betyder noget for hende i livet. Hun mener, at muligheder for hendes tilværelse enten ender i Himmel eller Helvede forstået på den måde, at enten ender de sammen igen, eller også ser hun ham aldrig mere.