Tove Ditlevsen blev født i 1917 på Vesterbro i København i en lille lejlighed, hun opvoksede under meget dårlige vilkår. Hun voksede op med sin far Ditlev, mor Alfrida og sin 4 år ældre bror, Edwin.
Allerede fra da hun var ung, drømte hun om at blive en elsket digter, og begyndte som 10-årig at skrive små digte. Hun gjorde det i al hemmelighed i en poesibog for, at hendes forældre og storebror ikke ville læse dem.
Da hun var 22 år, kom hun ind i tidsskriftet ”Vild Hvede”, som var et litterært tidsskrift, hvor hun for første gang fik offentliggjort et digt, kaldt ”Til Mit Døde Barn”. I dette digt fortalte hun om det dødfødte barn, som hun lige havde mistet. Som det digt jeg har valgt at analysere
I alt hvad Tove Ditlevsen skriver, bruger hun sig selv og sine omgivelser. Hun skriver både digte, selvbiografier, essays, erindringer, børnebøger, noveller og romaner. Og det er som regel Om noget hun selv har oplevet, set eller følt. Hun er vildt god til at skrive, hun kan fange folk på en helt speciel måde, tit så kan man sidde sig ind i det hun skriver. Man kan få billeder i hovedet om det hun skriver, man kan føle man er der. Det er virkelig en god måde hun skriver på, hun er virkelig en dygtig forfatter.
Det er gratis at oprette en konto