Analyse af Naja Marie Aidts novelle 'Latter'

Latter er en novelle skrevet af Naja Marie Aidt. I 1995 skrev hun en novellesamling kaldet Tilgang, hvori man finder Latter.

Historien handler om en lille familie på tre, som sidder og hygger sig foran fjernsynet. Da teen er færdig, spørger faderen sønnen, Andreas, om han lige vil hente teen og gør samtidig opmærksom på, at han skal have sukker i sin. Selvfølgelig vil Andreas da hente teen. Som forfatteren skriver: "Man er jo ikke fyldt 13 for ingenting!". Han slår lige en vejrmølle på vej ud i køkkenet og kommer hurtigt ind i stuen igen balancerende med en bakke. Andreas deler krusene ud og tænder moderens cigaret, så nu er alt klart og parat, og de kan begynde at se filmen i fjernsynet. Men så udbryder faderen: " Der er sgu da ikke sukker i den te!" Andreas kan ikke forstå, at faderen reagerer sådan, for han kom da sukker i. Men det skal ikke ødelægge aftenen, så han render hurtigt ud og kommer mere sukker i. Han er hurtigt tilbage og giver faderen teen. Nu råber faderen igen: "Nej, nu må du fandeme tage dig sammen, der er ikke antydning af sukker i denne her te. Hvad foretager du dig ude i det køkken?" Så siger moderen: "Giv mig din kop, så skal jeg hente det!" Men faderen insisterer på, at Andreas skal gøre det! Så bliver Andreas sur, og han kalder faderen for "luddoven" og siger, at han altid bare sidder og glor. Det bliver faderen selvfølgelig rasende over, og han beordrer Andreas ind på sit værelse. Moderen prøver at trøste Andreas på vejen, og hun siger, at han ikke skal tage det så tungt. Men Andreas er nu rigtig gal og råber: "Skrid! Lad mig være!" Nu begynder moderen at grine så voldsomt, at hun må støtte sig til dørkarmen - nærmest som en sindssyg..! Hun lægger sig ned på tæppet og ler mere og mere. Faderen bærer hende ind på sengen og spørger, om hun er sindssyg. Men hun siger, at det, der er sindssygt, er, at faderen og sønnen kan komme op og skændes over noget sukker! Faderen går ind i stuen igen, sætter sig ned og tænder for fjernsynet, og Andreas sætter sig ved siden af og glider langsomt ind i faderens arme. Han giver lige Andreas et klem, "der vidner om noget godt" og spørger: "Hva ... Vil du have en kop te?" Så begynder de begge at le højt. Så højt at moderen vågner forskrækket.