Analyse af kortfilmen 'Valgaften'

IndledningDen danske kortfilm Valgaften er skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen og produceret i 1998. Filmen vandt i 1999 en Oscar for bedste kortfilm. Jeg vil i denne analyseopgave af den storslåede kortfilm Valgaften danne mig et overblik over dramaturgien, motivet og tematikken, de modstridende personlige kræfter, tiden og rummet og fortæller og fortællermåden for til sidst at have en bedre forståelse af, hvad det er, som gør kortfilmen så genial. Jeg vil inddrage nogle af de filmiske virkemidler, da Anders Thomas Jensen har evnet at benytte disse eminent.

Titlen i sig selv lokker mig til at sætte mig ned og forstå, hvordan Anders Thomas Jensen har formået at behandle betydningen af ordet valg på under 11 min. Filmen udspiller sig i demokratiske Danmark, og vores hovedperson Peter skal ikke blot tage et politisk valg på denne valgaften, men eksistentielle og personlige valg er også oppe at vende.

Valgaften er derfor utrolig interessant, da den omhandler eksistentielle problematikker i ethvert individs tilværelse. Definition af ”Den ideelle samfundsborger i demokratiske Danmark” bliver behandlet i diskussionen om racisme og statementet ”at tie er at samtykke” bliver afgørende i denne diskussion.

Hovedafsnit DramaturgiFortællingen om Peter og hans valgaften beretter Anders Thomas Jensen gennem billeder i kortfilmen, og han har benyttet sig af treaktsmodellen i tidsforholdet 1:2:1. 1. aktVi bliver smidt ind i filmen og dens problemstilling i løbet af de første to scener. Radiospeakerstemmen meddeler at ”Det var så Birthe Kjær med ’Alene’. Nu er der cirka en halv time til at valglokalerne lukker landet over, og der er vel tid til en lille hyggestund med Ella Fitzgerald ’Dont fence me in’ ” (00:00 – 00:16).Alting har en betydning i en genial kortfilm, og ordene Alene, hyggestund og Dont fence me in dækker over hovedpersonen Peters tilstand. Vi ser ham i fugleperspektiv løbe alene til det, der skulle have været hans hyggestund med vennen Carl på deres stamværtshus, men valget af aftenens øl fører til diskussionen om racisme og Peters statement ”at tie er at samtykke” bliver skabende for filmens handling. Plottet dulmer altså frem i borgerkrigen med Peter kæmpende mod vennen Carl og bartenderen William. Idealisten Peter er alene i denne krig, hvor han anklager venner Carl og bartenderen William for at være racister og ydermere ikke tage stilling til noget i dagens Danmark, hvortil Carl fluks replicerer: ”Vi er altså ikke racister. William har lige været nede og stemme på SF” (0:54 – 1:20). Carl argumenterer altså for sin og Williams ikke-racisme i form af, at de i dagens Danmark har taget et politisk valg og stemt Socialistisk folkeparti/SF - som er kendt for også at have politikere af anden etnisk herkomst. Som reaktion på Carls svar kommer Peter i tanke om, at han har glemt at stemme, og hans statement ”at tie er at samtykke” er på dette tidspunkt ikke en realitet i Peters liv. Vennen Carl kommenterer: ”Nå, det er sku da virkelig idealistisk” (1:26 – 1:28). 1. akt er altså plottet til konflikten i kortfilmen. Han har ikke nået at afgive sin stemme, og for Peter er dette et eksistentielt og personligt valg. Det er ydermere et valg, som er nødvendigt at tage i sin borgerkrig mod Carl og William, idet Peter også bliver nødt til at kunne sige, at han politisk har stemt på at tolerant parti. Han vil ikke tie og dermed samtykke – han er humanist, og vil ikke hegnes inde (Dont fence me in). Peter skynder sig derfor af sted til stemmeurnen. 2. aktI anden akt udspiller konflikten sig. I film findes der ofte et midterplot, hvor hovedpersonen kommer i et dilemma i forhold til konflikten og derfor må træffe et valg. Anders Thomas Jensen har valgt at have 3 midterplot, som underbygger hinanden. Dette er altså atypisk. Midterplottene opleves i de 3 taxaer. Idealistiske Peter bliver provokeret af fremmedhadske udmeldinger fra hver af 3 taxachauffører, og må i hvert tilfælde holde skak med hans eget statement ”at tie er at samtykke”. 3. aktDen personlige konflikt, Peter står i, bliver sprængbrættet til 3. akt. Erkendelsen indtræffer, da Peter ikke når til stemmeurnen, og dermed ikke når at udtrykke sin politiske holdning. Erkendelsen består i, at han ved stemmeurnen ender med at udtrykke det indre fremmedhad, som vi alle har. Godt nok forfølger Peter hans statement ”at tie er at samtykke” og dette ser vi i taxaerne, hvor han ved at stå af taxaen, siger fra til den de fremmedhadske udmeldinger, men da han når til punktet, hvor han møder grunden til racisme, bliver han fældet af sit indre fremmedhad, og udtrykker sig overfor damen ved Folkets hus, at han bliver nødt til at stemme, da han også gør det for sådan nogle som hendes skyld. Han erkender hans indre racisme, og som musikken fortalte noget om Peters personlige tilstand i starten af filmen, underbygger musikken igen situationen, som Peter nu står i. Vi ser Peter komme løbende i silende regn tilbage til stamværtshuset, hvor han indendørs slutter borgerkrigen, da han bestiller en god kernedansk hof og skåler med Carl og William. Gustav Wincklers sang ”Gem et lille smil til det bli’r gråvejr ” spiller i baggrunden, og stemningen er god. Sangen er bevidst valgt, og underteksten deri er genial. ”Gem et lille smil til det bli'r gråvejr,lige nu er himlen klar og blå,der ka' hænde ting i morgendu ikke forudså.Gem et lille smil til det bli'r gråvejr,sol og glæde varer sjældent ved,så er det rart at kunne smile,mens regnen siler ned.” Det er blevet gråvejr på valgaftenen, men Peter er tilbage i en hyggestund. Godt nok fortsætter dagens Danmark, hvor indre fremmedhad hasserer, men inde på stamværtshuset er der socialt samvær og et smil på læben.