1 siders PDF

Sømodel: skabelse af temperaturspringlag

Det er gratis at oprette en konto

Sømodel: skabelse af temperaturspringlag er en biologi-opgave til 2.g el. lign.. Fylder 1 side (461 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 23. juli 2010.

Denne rapportøvelse redegør for fænomenet temperaturspringlag, der opstår i søer og havet om sommeren. Den beskriver teorien bag springlag, herunder ilt- og næringsprofiler, og giver en detaljeret fremgangsmåde for at skabe et temperaturspringlag i laboratoriet. Opgaven fokuserer på de fysiske og biologiske processer i vandsøjlen.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velforklaret rapportøvelse med solid teoretisk baggrund om temperaturspringlag, ilt- og næringsprofiler i søer. Giver god inspiration til lignende eksperimenter.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • biologi
  • fotosyntese
  • iltprofil
  • limnologi
  • nedbrydning
  • næringssalte
  • springlag
  • sømodel
  • temperaturspringlag
  • vandtemperatur

Formål. Vi vil prøve at skabe et temperaturspringlag i laboratoriet.

Teori. Denne øvelse handler først og fremmest om springlag. Springlag kan opstå i havet og dybere søer om sommeren. Solen opvarmer vandet i søens øverste del, mens det dybereliggende vand forbliver koldt. Det lyder som en banalitet, men det er det nu ikke. Det overraskende er, at temperaturen ikke falder jævnt ned mod bunden af søen, men er næsten konstant og høj i den øverste del af søen og næsten konstant og lav i den nederste del af søen. I grænsen mellem de to lag ændres temperaturen kraftigt i løbet af få meter. Dette grænselag kaldes (temperatur-)springlaget. Det kolde vand i det nederste lag er derfor tungere end det varmere vand i det øverste lag. Så længe vandet er forholdsvis roligt (hvis det ikke blæser for meget, som det gør om efteråret), vil de to lag ikke blandes med hinanden. I det øverste lag vil alger på grund af gode lysforhold producere ilt ved fotosyntese, så længe der er næringssalte nok. I det nederste lag vil der i stedet være et iltforbrug på grund af nedbrydningsprocesserne på bunden. Resultatet er en iltprofil, der ligner temperaturprofilen til forveksling. Forbruget af næringssalte i det øverste lag og produktionen af næringssalte ved nedbrydningsprocesser på bunden kan i løbet af sommeren skabe profiler for næringssaltene, der er omtrent modsat profilerne for ilt og temperatur, idet koncentrationerne for f.eks. nitrat og fosfat er lave i det øverste lag (hvorved primærproduktionen reduceres) og høje ved bunden, hvor saltene så ikke kan udnyttes på grund af manglende lys. Det vender vi tilbage til under rapportvejledningen.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver