Stjerneskælv af Anders Johansen, romananalyse

StjerneskælvAnders JohansenRomanen handler om en pige ved navn Liv Heiberg, hun er en pige på 16 år, og har udviklet anoreksi.Hun havde en søster, Stella Heiberg. Hun var en helt perfekt pige, en der levede drømmelivet, efter Livs mening. Liv bor i en periode på Slusegården, som er et sted for piger, der har brug for hjælp, til at blive sluset tilbage til livet.Liv er en klog pige, en pige der kan alle de svære indviklede ord, men som har svært ved de små og korte ord.Hun har svært ved at åbne sig for andre, og er meget kontrollerende. En der skal havde styr på alt, hvad der foregår omkring hende.Liv har været udsat for meget, hun har mistet sin bedste veninde og mistet sin søster i en trafikulykke.Men en dag skulle alt forandre sig, den dag hun mødte Nickie. Nickie er en hårdhudet pige, som er en cutter, altså skærer hun i sig selv. Nickie hjælper Liv gennem nogle ting, som er svære for hende, hun er en de personer, der er med til at gøre Liv rask, og en af dem der har størst indflydelse.””Du, Liv, for resten … Det der du snakkede om med dine fremtidsdrømme, det med at rejse ud som læge og skrive den bog, ikke?””Ja, hvad med det?””Du får garanteret gjort begge dele, du er så klog!””Anslag:Anslaget er det første kapitel, det mener jeg, fordi vi bliver præsenteret for de vigtigste personer. Vi får en fornemmelse af, hvad der kommer til at ske, og hvad der er sket for Liv.Og når vi har læst det første kapitel, ved vi allerede utrolig meget, selvom det er på få sider.”Du løber, Sebastian, vi løber side om side. Du tager to skridt, hver gang jeg tager tre, og hvis du vil, kan du løbe fra mig – damm, jeg hader at indrømme det – men jeg giver dig i det mindste kamp til stregen og sved på panden.””Nu ved jeg de virkelig svære ord, dem som jeg ikke er spor god til, er de tilsyneladende enkle og små.””Min søster betød meget for mig. Eller betyder. Betød og betyder.””Jeg er skrap til det med kontrol, og jeg har været endnu skrappere. Selvkontrol, altså. Styr på Liv.Til august starter jeg forfra i 1.g. Hvis jeg er klar til det.Jeg er for tyk, jeg er smældfed, en uformelig klump på syvogfyrre-komme-tre. Jeg er for tynd, en skinny minus-brystpige på syvogfyrre-komma-tre. Jeg er glubende sulten. Jeg kan stadig for kvalme ved tanken om mad.Jeg er hende, der kontrollere alt. Og hende, kontrollen glipper for. Hende, der fylder sig. Og hende, der tømmer sig.Jeg har nok i mig selv. OG jeg er fortvivlende ensom, en skælvende stjerne i rummet, tusind lysår fra alle andre. Jeg synger min ensomhed ud, men ingen hører min sang.Jeg hader mig selv. Jeg er pissestolt af mig selv.Et hul i jorden, højt hævet over alle andre.”Præsentation:I romanen bliver vi præsenteret, for Liv som er hovedpersonen. Vi bliver introduceret for Stella, Livs søster, Nickie, Livs forældre, for Asger som er terapeut på Slusegården og ikke mindst Sebastian.Liv er hovedpersonen i romanen, en pige som udvikler anoreksi. En pige som har været en top-elev i skolen, og en pige der har været stor og blevet mobbet.Nickie er en pige på 16, som Liv. Hun har mange piercinger, og har det svært derhjemme. Hun har været ude i kriminalitet og prøvet det hele.”Hun har siddet længe og skåret i armen, kan jeg se.””Min mor ringede for en time siden,” siger hun lavt. ”Hun er flyttet tilbage til Henrik. Han har lovet… det sædvanlige pis, og idioten labber det i sig som fløde. Det gør hun hver gang.””””Jeg er pisseligeglad med, hvor mange tæv hun selv får, men Magnus …”Stålet, der skærer. Små præcise snit. Blodet, der pibler.” Asger er den lækre terapeut på Slusegården, og en det hjælper dem som har det svært.”Asger er terapeut her på Slusegården. Min terapeut. ”Livs forældre tager det hele stille og roligt, og har arbejdet en hel del, så Liv var for det meste alene hjemme. De er bange for at træde Liv over fødderne, efter hun er kommet på Slusegården, de vil hende det bedste, men de er bange for, de gør noget forkert, sådan virker det.”Mor tog fri fra arbejde og karriere for at passe mig”Sebastian er en af dem, Liv tidligere løb med, da hun ville tabe sig. Sebastian er lun på Liv, og vil gerne lære hende bedre at kende, men siden Liv har svært ved at åbne sig for andre, har hun det også svært med Sebastian.””Jeg har tænkt en del på dig. Ikke kun på vores løbeture og det, der skete i vinter, men også på dig som … ja, ”bare” som dig ”Et brev med et spørgsmål, der kræver et svar.Ses vi?”Stella var Livs søster. Stella var perfekt, der var ikke en eneste fejl ved hende, efter Livs mening. Liv var jaloux på sin søster, fordi hun var så god til det hele, og fik alt, og det hun fik, det var selvfølgelig også helt perfekt. Men en dag, da Stella og hendes kæreste skulle køre hjem, kørte en spøgelsesbilist ind i dem. Nogen gange forestiller Liv sig, at det var hende, der kørte ind i dem, at det var hendes skyld. Men siden Stella var hendes storesøster, og Liv ikke er gammel nok til at have et kørekort, er det altså ikke hende i realiteten. ”Min søster var smuk. Modelsmuk.””Hun ler: ”Har det? Jeg er jo død, Liv, der er ikke så meget mere at sige om det. Men du skal leve. Det er det, jeg er kommet for at minde dig om.””Uddybning:I romanen er de gode: Nickie, Asger, Sebastian og Livs forældre.De onde er: De andre piger fra Slusegården, Majken hendes tidligere bedsteveninde, de andre fra hendes gamle klasse.Jeg mener Nickie, Sebastian og Livs forældre er de gode, af forskellige årsager.Nickie, fordi hun hjælper Liv, med at komme tilbage til sit liv, eller blive sluset tilbage. Hun er sig selv, hun overskrider Livs grænser, og det er godt for Liv, for når Nickie nu gør disse ting, bliver Liv nødt til at reagere, og nødt til at åbne sig, og fortælle Nickie, hvorfor hun skal stoppe med det. Så Nickie har en enorm indflydelse på Livs liv.Nickies og Livs forhold var i starten meget dårligt, da Nickie overskrev alle Livs grænser. Men da de nu har boet sammen i længere tid, er det blevet væsentligt bedre, de åbner sig for hinanden, og fortæller hinanden om deres drømme for fremtiden. Så Liv fik i hvert fald et utrolig godt venskab ud af at være på Slusegården.Sebastian, hjælper Liv på den måde, at han kan lide hende. For når man kan lide et andet menneske, bliver begge parter nødt til at åbne sig og fortælle mere om sig selv, og siden det er det, Liv har svært ved, prøver hun virkelig, for hun kan også lide ham.Forholdet mellem Liv og Sebastian, er meget godt, eftersom de kan lide hinanden, og prøver at åbne sig overfor hinanden. Så det er lidt ærgerligt, at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske mellem dem. Men jeg synes, at forfatteren lægger en smule op til, at de finder sammen igen. For før Liv blev sendt til Slusegården, kyssede de, og da var Sebastian var meget ked af det, fordi Liv ikke ville være mere end venner. Livs forældre er ikke dem, der hjælper utrolig meget, siden de har ”hjulpet” hende, med at komme ud i den tilstand, hun kom, da de ikke var hjemme og kunne se, hvad deres egen datter foretog sig.Men alligevel hjælper de hende, for de er trods alt hendes forældre, og Liv ved de elsker hende.Så bare det alene, tror jeg, hjælper dem.Forholdet mellem Liv og hendes forældre, kunne godt være bedre, men jeg tror også, det er blevet bedre, gennem den tid hun har været på Slusegården. For det virker som om, Liv er blevet mere åben for sine forældre, eftersom de nu ved, hvad der foregår, de prøver at hjælpe, og gøre de ting Liv vil. For de vil hende jo kun det bedste, som alle andre forældre vil for deres børn.Jeg mener de onde er onde, fordi de dømmer hende på forhånd, lyver for hende og kun kigger på det ydre.Dem fra hendes gamle klasse, syntes hun var tyk, og uden grund begyndte de, at mobbe hende med det, bagtale hende etc.Majken droppede hende, fordi hun havde forandret sig, og den aftale de havde lavet, om ikke at se andre, var blevet for meget for hende, og uden at fortælle Liv noget, havde Majken uden videre ændret sine fremtidsplaner.Dem på Slusegården, synes hun er mærkelig og for tynd, og siden hun ikke er som dem, så må hun være noget ”farligt”.Point of no return:I romanen er dette punkt, hvor Nickie flytter ind på Livs værelse, Liv har nemlig lavet en aftale med Asger, så der er ingen vej tilbage, hun skal nu dele værelse med en, og det kan betyde, hun skal åbne sig for et andet menneske, og det sker også.Jeg mener point of no return ligger her, fordi da Nickie flytter ind, er hun tvunget til at lade sig åbne.””På næste torsdag får vi en ny pige. Jeg tænkte faktisk på, hvad du vil sige til at dele værelse med hende?””””Hvad hedder hun?” ”Hun hedder Nickie. Hun er seksten ligesom dig.””Konfliktoptrapning:Den første kamp hun går i møde, mener jeg, allerede er i skolen, da man her skal begynde at gå op i mode, i make-up og i drenge, og hvad man nu tør.Efter en fest får hun en besked, hvor der står, at hun er stor og meget mere. Det kommer hun til at tænke meget over, og der beslutter hun sig for, at der skal gøres noget ved hendes facon.”Over tres, altså.Helt glemt var sms’en ikke. Jeg spurgte:”Er jeg for tyk?””Nejnej,” smilede Porno-Pernille og fandt lommeregneren frem. ”Se selv, dit BMI er 23,5. Det er skam inden for normalområdet.””Den anden forhindring Liv møder, er der, hvor hun begynder at udvikle anoreksien. Den nat efter hendes søsters begravelse, begynder hendes æde-flip. Den sidste store forhindring, hun møder, mener jeg, er, da hun møder Nickie, for der skal der pludselig ske forandringer, og hun kan ikke kontrollere ligeså meget mere.”Da jeg havde spist den, tog jeg en til. Og en kanapé med æg og kaviar, og så var det, som om der sprang en fjeder inden i mig, og jeg gav efter, lod stå til: Flåede folien af fade og skåle, stoppede i mig med begge hænder.Ja, der sad jeg i mørket, få timer efter at min søster var blevet sænket i graven, og proppede mig, savlende og gryntende som et svin Jeg var ude af stand til at stoppe, jeg var et frådende dyr, der bare blev ved og ved… ” Jeg mener det er disse steder, fordi der sker noget, som ændrer hendes liv drastisk, på hver deres måde.At gå rundt i klassen, og vide de andre har et billede, som viser det ene eller det andet af en, må være en ubehagelig følelse.Og da hendes søster dør, er det ikke noget der burde ske for nogen, fordi døden er utrolig svær at leve med.Og det, ikke at have kontrol over noget, man plejer at have, det er en underlig følelse. Og eftersom det er nogen store forandringer for Liv, er det et problem for hende.Konfliktløsning:Jeg mener, at dette punkt ligger i slutningen af bogen. Jeg mener, det er, da Liv redder Nickie, og da hun får snakket ud med Asger, om at hun drømmer om, at det er hende, der kører i bilen, der dræber Stella og hendes kæreste.Jeg mener løsningen er disse steder, for det er, hvor hun kommer ud med noget, og hvor hun begynder at føle og åbne sig igen, hun begynder at bruge ordene ”dig” og ”mig”. Og det er jo en kæmpe ting, at Liv pludselig kan lide en person, og kan snakke med en person, om noget der er så forfærdeligt for en.Udtoning:Alle de løse ender bliver samlet, da Liv skal væk fra Slusegården. Efter hun har været på Slusegården i ca. 7-8 måneder, er hun nu blevet sluset tilbage til livet. Hun er begyndt at bruge ordene du, jeg og dig, og de problemer hun har haft svært ved at komme over, som fx sin søster, er også begyndt at løse sig. Og løbedrengen, Sebastian, havde hun også skrevet til, så hun er klar til at åbne sig.Og ikke mindst får Liv også reddet Nickie, så jeg tror, det giver Liv en masse selvtillid.”Snitsårene i armen havde hun fået, da hun prøvede at værge for sig. Han havde stukket hende to gange i siden, og hun havde mistet en masse blod. Da ambulancen nåede frem, var det et spørgsmål om liv eller død.”’Uden Liv havde du været død,’ siger de.” Hun smilede blegt. ”Jeg savner ikke engang min kniv, jeg er ligesom blevet skåret i nok for de næste par uger.””Komposition:Romanen er bygget op over en tid for en anorektiker. Et lille kapitel af en lang og hård ”rejse”.Den er bygget op over hovedpersonen, Liv. Vi hører om hendes rejse, gennem denne svære tid. Vi hører hvordan det er, at se sig selv i spejle, og hvilken smerte det kan forvolde at have anoreksi, hvad der kan fremkalde denne ”sygdom”, og hvordan det i det hele taget er at have den. Et citat til hvad hele bogen handler om: I’ve come to hate my body and all that it requires in this world. Den sætning betyder: Jeg er begyndt at hade min krop, og alt den kræver på denne jord.For at skulle kunne skrive sådan en bog, med så meget selvsikkerhed. Kræver det utrolig meget af en, en masse research, og en god forståelse. Selve romanen er blevet ”bygget” af Anders Johansen.Min mening:Jeg synes romanen, er supergod.Det er den, fordi det der er sket for Liv er noget, der kunne ske i virkeligheden, og måske sker lige nu.Og det, at der stadig er nogle, der er eller har været anorektikere, synes jeg, gør den mere spænende, fordi vi kommer ind i Livs hoved, og får af vide hvilke tanker, sådanne anorektikere gør sig.Og så er bogen skrevet på en rigtig god måde, fx det med hvor hun tænker/fortæller hvordan man regner sin BMI ud, og man får af vide, hvor grænsen den ligger, til man er anorektiker. Jeg synes, det er lidt sjovt, for da jeg læste det, blev jeg nødt til at stoppe op, og selv regne min BMI ud.