Geografi rapport

Ikke hele Danmark Blev dækket af is, ved den sidste istid, for 10.000 år siden. Store dele af vest jylland var isfrit, men smeltevand fra iskoppen skyllede ud over området. Højderyggen er skabt i forbindelse med den sidste istid. Landskabet mod øst er skabt under denne sidste istid. Landskabet mod vest er derimod meget ældre . Det er skabt mere end 100.000 år tidligere under den næstsidste istid. Israndenli nogenlunde i en linje lidt syd for Limfjorden til Skelhøje i det centrale Jylland - og derfra stik syd. Altså langs med højderyggen. De, der arbejder med istider, kalder derfor også højderyggen for hovedstilstandslinjen eller hovedopholdslinjen. En istid ophører, når klimaet langsomt ændrer sig til det varmere. Iskappen var enorm under sidste istid, op til 2 km i tykkelse. Fra isranden er smeltevandet løbet sammen til bække, åer og floder på vejen mod de lavere områder og havet langt mod vest. I dag kan du kun se sporene i det danske landskab af de sidste to istide. Bakkeøerne i vestjylland er rester fra den næstsidste istid. De Ligger i de områder, der ikke var dækket af is i den sidste istid. De kaldes for øer, fordi de ligger som bakker der rager op i et ellers fladt landskab. Forestil dig dig, at jordenoverfladen har været nogenlunde flad over et stort område. På et tidspunkt begynder der at skylle kolossale mængder vand hen over overfladen. Vandet samler sig i lavningerne til større og større floder, gnaver mere og mere af overfladen væk, og til sidst står der kun øer tilbage. I 1864 tabte vi store landsområder i krigen mod tyskerne. Det danske vejr er lunefulgt. Det skifter hurtigt, både fra dag til dag og hen over året. Det kan endda også skifte flere gange i løbet af samme dag. Vejret vil hele til variere meget. I hvert fald i Danmark. Når klimaet skal bestemmes, måler man de samme ting som ved vejrmålinger: Temperatur, nedbør, fordampning, vind og så videre. I øjeblikket tyder meget på at vi er på vej mod det varmere, mange mille vintre, varmere somre og ændrede havstrømme. Så måske kan vi en dag avle bananer i Danmark. Hvis temperaturen gennem en lang årrække falder år for år. Kan man være på vej mod en ny istid. Efterhånden kan temperaturen komme så langt ned om sommeren, at sneen fra vinteren ikke kan nå at smelte. Fra år til år kommer der så til at ligge mere og mere sne. Når laget bliver tykt, omdannes sneen efterhånden til is. Som årene går, bliver isen tykkere og tykkere. På et tidspunkt begynder isen at flyde ud i enorme gletsjere. En gletsjer er således en kæmpe ismængde, der langsomt glider frem. Når gletsjere glider frem, og henover landsskabet, tager det både sten og grus med sig. Ja, selv klipperne på bornholm blev "høvlet" af. På Bornholm kan man se et bevis på, hvorfra isen kom. Isen har nemlig nogle steder efterladt striber i klipperne. Disse striber blev ridset af sten, der var frosset fast i isen, da den kom glidende. Striberne kaldes for skurestriber.