I dette forsøg undersøges sammenhængen mellem bølgelængde, snorlængde, frekvens og hastighed af stående bølger på en snor herunder sammenhængen mellem resonansfrekvenserne.
Teori
Redegør for teorien bag forsøget. Du bør her som minimum forklare begreberne bølgelængde, frekvens og udbredelseshastighed og redegøre for bølgeformlen - brug gerne figurer til at supplere dine forklaringer.
Skriv de hypoteser, I fandt frem til under jeres gruppearbejde.
Materialer
Udfyld selv til jeres private noter – skal ikke med i afleveringen denne gang.
Opstilling og fremgangsmåde
Den ene ende af en snor bindes fast i en vibrationsgenerator koblet til en funktionsgenerator, mens der i den anden ende fastgøres et lod og den hænges derefter over en trisse.
Når vibrationsgeneratoren indstilles på bestemte frekvenser, vil der på snoren opstå en stående bølge. På figuren ses en stående bølge med 3 buge (B) og 4 knudepunkter (K).
I første måleserie holdes snorens længde, L, og loddets masse, m, konstant, og sammenhørende værdier af frekvens, f, antal buge, n, og bølgelængden, , noteres.
(Vibrationsgeneratoren er en smule følsom. Specielt ved lav frekvens og høj amplitude kan den let gå i stykker. I bør ikke derfor ikke have højere amplitude end højst nødvendigt, når I arbejder med frekvenser under 40Hz.)
I anden måleserie fastholdes antallet af buge (f.eks. 2), og I måler sammenhørende værdier af snorlængde og frekvens.
Det er gratis at oprette en konto