Jeg kan huske, hvordan sneen nåede op til mine lår. Det var som i går. Jeg kan huske, jeg var 5 år gammel, og var i børnehaven. Jeg var sammen med min legekammerat, som var på min alder. Vi legede i sneen. Vi prøvede at bygge en snemand, men det mislykkedes. Det var meget sjovt.
Man kunne jo bygge en snemand, skøjte på isen, man kunne lege snekamp og andre mulige sjove muligheder.
Isen, som var blevet til istap, var frosset fast til et træ og andre steder. Jeg huskede smagen af den frosne is. Den smagte mere end ren fersk vand. Istapperne så meget smukke ud, som krystal.
Tiden gik. Jeg voksede og voksede. Jeg kunne stadig lide sneen. Selvom jeg var for gammel til at lege i sneen, så var alligevel sjovt. Jeg legede engang imellem sammen med min lillesøster i sneen. Hver hun skulle hentes hjem fra fritidsklubben, holdt hun altid øje med det sorte tag. Og da hun standsede sagde hun:
´´Jeg vil godt en istap, [NAVN A]!´´
´´Okay, kun en ´´, sagde jeg afslappende. Jeg tog to istapper og jeg gav den ene til hende og beholdt den anden. Jeg smagte på den kolde istap. Den smagte mere end ren fersk vand.
Det er gratis at oprette en konto