I Danmark er den hårdeste straf fængsel. Fængslerne proppes med skyldige mennesker, der i en eller anden form har gjort en lovovertrædelse, men i de selv samme celler er en lille brøkdel uskyldige indsat. Derfor synes jeg ikke man kan tage livet fra en, lige meget hvor grov vedkommendes forbrydelse har været. At dræbe en, uden at være 100% sikker på det er den, er en forbrydelse. Selv hvis man er 99,9% sikker, er det uacceptabelt. Jeg har hørt historier, hvor familier til dem der er blevet dræbt i den elektriske stol, har modtaget millionbeløb fordi man fandt ud af at det ikke var den rigtige de havde fået fat i alligevel. Jeg synes i sådanne sager, man bør være overhovedet, og sige: "Dem der myrder andre folk er syge, de skal have hjælp", i stedet for at slå dem ihjel. I USA kan man i specielle sager tilkende dødsstraf. Jeg synes det er underligt at man i et højt kristent land går ind for tand-for-tand princippet. Det har heller aldrig rigtig ligget til vores natur at ligge den anden kind til, i hvert fald ikke når det gjaldt personer der har gjort noget ulovligt. Hvert år bruger staten tonsvis af penge til at holde fanger i fængslerne. De penge kommer fra skatteborgere, der betaler via skat. Selvfølgeligt kommer det ikke til at blive billigere, hvis man skal ud og give en gruppe mennesker psykiatrisk hjælp, men hvis man er villig til at betale en masse penge for at folk får det værre, må man vel også være villig til at betale flere penge for at de får det bedre. Jeg tror på det gode i folk. Jeg tror at folk der er psykopater og mordere, har haft en forfærdelig barndom, eller noget lignende. Jeg tror at med den rette indstilling, er man i stand til at hjælpe en hel masse mennesker uden om fængslerne. Selvfølgelig er der altid en gruppe mennesker, som ikke er i stand til at hjælpe. Det er ikke ens betydning med at de ikke skal have hjælp. Det nytter ikke noget 'bare' at smide dem i fængsler. Man må hjælpe så godt som man nu kan. Og hvis alt så går galt, må man finde en måde hvor man kan sørge for at de ikke laver flere forbrydelser. Det kan sammenlignes med at lave æblekage. Når man tager et æble der er dårligt, smider man det ikke bare i skraldespanden (med mindre det er helt råddent), men man skærer det dårlige væk, og bruger det gode af æblet til kagen. Det ideelle retssystem er en stor æblekage, hvor dårlige og gode æbler sorteres. Hvor dårlige æbler plejes og hvor man ikke lader sig slå ud af en brun plet. Pletter er til for at fjernes; og hvis ikke én plejning er nok, må man ofre mere. Uheldigvis lander de gode æbler nogle gange i de dårlige æblers bunke og omvendt, selv hos en erfaren æblesorterer - det kan ikke undgås, men man må bare gøre hvad man kan for at mindske tallet.
Det er gratis at oprette en konto