Retorisk analyse af Dronning Margrethes nytårstale 31.12.2008
Hvert år d. 31. december kl. 18.00 samles næsten hele Danmarks befolkning om fjernsynet for at høre Dronning Margrethes nytårstale. Det er en tale, hvor hun fortæller om året der gik, ved at fokuserer på særlige begivenheder der har fundet sted det forgangne år. Hun takker dem, hun mener, har ydet noget særligt for nationen, og ønsker alle danskere et godt nytår.
Dronningens tale er, set fra en retorisk analyse, en lejlighedstale. Nytårsaften er en særlig lejlighed ligesom jul og fødselsdage er, hvor man enten takker eller fortæller om forskellige oplevelser man oftest har delt sammen med den man fortæller talen til.
I denne lejlighedstales kommunikationssituation er afsenderen Dronning Margrethe. Modtageren er hele Danmark og det danske folk. Budskabet er nytårshilsnen der introduceres gennem de oplevelser og begivenheder Dronning Margrethe har delt med danskerne.
Hendes største fokuspunkter ligger på økonomien, samfundet, krig og verden, og kompositionelt følger Dronningen den klassiske disposition fisken. Hun starter med en indledning der omhandler at det lige har været jul, og om at efter julens ”lys og varme toner” og familien der samles, kommer nytårsaften. Hun fortsætter: ”Den bryder ind over os med stort rabalder, selv om nogle også i aften foretrækker at fejre den i det stille” Den første del af sætningen indleder til den stemningsfulde festlige lejlighed nytårsaften er, mens den sidste del giver en fornemmelse af en lidt bekymret stemning.
Det er gratis at oprette en konto