Nedbørsdannelse, luftfugtighed og SI-enheder

Der er kun én eneste årsag til at det regner – nemlig at den vanddamp der er i luften laves til dråber.

Dvs. at vandet i atmosfæren ændrer tilstandsform fra luft til flydende – enten som skyer, regn, sne, slud.

Fig. 3.10. viser hvor meget vanddamp luften maksimalt kan indeholde ved den pågældende temperatur.

Jo højere temperatur, des højere er evnen til at indeholde vanddamp.

Eks.

Man ånder (30 ’C) på en kølig rude (10 ’C). Da luften altså afkøles til 10 ’C, kan den ikke indeholde så meget vanddamp, og det overskydende fortættes altså til dug på ruden.

________________________________________________________________________________

Begreber i forbindelse med nedbør:

Max absolutte luftfugtighed (g/m3) - Maximale mængde vanddamp en luft kan indeholde ved en given temperatur.

Absolutte luftfugtighed (g/m3) - Den mængde vanddamp en given luft faktisk indeholder.

Relative luftfugtighed (%) - Hvor stor en procentdel af den absolutte luftfugtighed, som en luft indeholder i forhold til max absolutte luftfugtighed. –

Absolutte luftfugtighed * 100

Max. absolutte luftfugtighed

Punktet lige inden der bliver dannet skyer, kaldes ”dugpunktet”.

Der findes altså to måder at skabe nedbør på:

Luften afkøles så meget at den til sidst ikke kan indeholde den samme mængde vanddamp, som derfor fortættes til nedbør.