Vinden hylede igennem natten og kastede rundt med sand og småsten. Mit telt, som var lavet af gammelt tøj og rådne pinde fra skoven, blafrede og larmede hver nat indtil solopgang, og en nat havde mine øjne svært ved at lukke sig. Vinden blæste meget, og teltet blafrede som vasketøj på en tørresnor en stormfuld efterårsdag. Jeg satte mig op, kiggede rundt omkring og lyttede. Pludselig så jeg noget, jeg blinkede overrasket. Længere nede af klitten, var der en høj skygge som løftede hovedet og snuste til måneskæret. Jeg tænkte, at det sikkert var en ulv, eller en løve. Jeg blinkede en ekstra gang og kiggede rundt for at finde noget, som jeg kunne jage dyret væk med. Det lykkedes mig at finde en stor kæp, som jeg kunne kaste efter den. Jeg rejste mig op, tog pinden, og kneb øjnene helt sammen, så jeg bedre kunne fokusere på mit mål. Mit hjerte begyndte at flakse som en døende fugl, men jeg prøvede bare at ignorere det og bruge hele min arms kraft for at kaste den store pind. Jeg brugte alle mine kræfter, og spændte alle mine muskler, og kastede. Pinden styrtede igennem luften og var millimeter fra at ramme den, men fløj dog bare forbi og landede bag dyret. Den fik et chok, tog halen mellem benene, og løb alt hvad den kunne.
Det er gratis at oprette en konto