Teksten er skrevet af forfatteren, Helle Helle. Den er fra samlingen, ”Rester”, som er udgivet i år 1996. Fasaner er én blandt mange gode tekster fra 1990’erne. Det er en novelle, men ikke i klassisk fortand – den har ikke et trefaset forløb med en begyndelse, midte, slutning og et afgørende vendepunkt. Teksten er derimod en minimalistisk kortprosatekst. Den er skrevet i nutid, er kronologisk opbygget og starter midt i historien uden nogen egentlig forklaring på, hvad der foregår. Den har altså en åben og brat indledning, også kaldet in medias res på latin. Det er med til at fange læserens opmærksomhed og interess. Sproget i teksten er rimelig moderne – der er mange citater, samtaler og dialoger, hvilket gør meget af det til talesprog. Skrivestilen er meget enkel og sparsommelig med ordene, ”jeg” og ”han”.
For at gøre en lang historie kort, handler teksten om mødet mellem to vidt forskellige personer. En lidt påtrængende mand, som præsenterer sig selv ved navn Richard, og en lidt ensom person, jeg-fortælleren, som jeg vil påstå er en kvinde.
Personen som ikke har læst selve teksten, men som kun læser analysen, kan have svært ved at forstå selve motivet, netop fordi det er en minimalistisk kortprosatekst. Derfor tror jeg, at man er nødt til at forklare tekstens handling nøje og grundigt og komme hele vejen rundt, for at ”læseren af analysen” skal have en jordisk chance for at forstå den! Så lad mig prøve…
Det er gratis at oprette en konto