Efter at have læst Politikens artikel ”Vodka, fart og adrenalin”, udgivet den 27. juni 2005 skrevet af Anja Petersen & Tore Gudnæs Rich, satte det, for mit vedkommende, gang i en større tankeproces.
I artiklen fortæller Nadja, 16 år blandt andet om sit forhold til fart og om hvor tæt på det var for hende, at hun kørte galt en nat i december. Hun er lidt fartliderlig fortæller hun. ”Jo hurtigere det går, jo bedre”. For mig er dette ikke en overraskelse, at hun har det sådan og jeg tror også at en stadig større del af unge har samme synspunkt. Selv synes jeg også at fart er fedt og følelsen af det, er vild og dejlig. Alligevel ved jeg hvor grænsen er mellem fornuft og vanvid. Jeg fornemmer, at Nadja har svært ved, at skelne mellem dette. Nadjas kørsel er desværre ikke et enestående eksempel.
Problemet med at unge, og for dens sags skyld også ældre, kører for vildt og uansvarligt er dog ikke kun et fænomen hos knallert- og scooterkørere, men også hos bilister.
”Jeg skulle have en bag på.” fortæller Nadja, da hun en nat i december lånte en knallert 30, som hun kørte rundt på mellem festerne. Hun var påvirket af alkohol, da hun begav sig ud på en tur, som hun nær ikke havde overlevet. Men en ting er at have ansvar for sit eget liv, men hvad med hendes veninde Louise, som sad bag på? Er det førerens ansvar eller er det en af mange risici man må løbe, hvis man sætter sig bag på en knallert? Jeg mener, at man helt klart selv har et ansvar hvis man sætter sig bag på en knallert, såvel som at man står til ansvar for passagerens liv, hvis man er fører af en knallert med to personer på.
Det er gratis at oprette en konto