Indledning.Da jeg først så Martin Bigums billede tænkte jeg ’’hvad er denne ukendte person med den markante næse tilskuer til? ’’hvorfor har vi sådan en dyster og mørk stemning?’’ må han/hun ikke opdages? Skal billedet måske i virkeligheden få os selv til at tænke over, hvor meget vi påtager os tilskuer rollen i hverdagen, få os til at tænke over de ting som vi vælger at overse eller intet gøre ved. Er vi selv blevet tilskuer i et samfund hvor vi egentlig ikke ønsker bare at kigge på.
Billedet er malet med akryl på lærred, af Martin Bigum i 1994. Vi ser det i normalt perspektiv, men får ikke kastet direkte i hovedet hvad det handler om, begge personer på billedet står nemlig med ryggen til. Vi er zoomet ind på personen i den grønne hættetrøje, det giver den effekt at vi sætter os ind i han/huns problematik, og får måske endda medfølelse. Dominerende linjer på billedet er den store næse som peger op mod personen i det andet vindue, og planten der også peger direkte op mod personen i vinduet.
Motiv: billedet forestiller end mand eller kvinde i en lang grøn hættetrøje og med en stor markant næse. Personen kigger ud af et vindue, over mod den anden side af gaden hvor endnu en ukendt person ses i et vindue. De to i vinduerne har ikke kontakt til hinanden, og det ser ikke ud til at personen på den anden side er klar over, at personen i den grønne hætte trøje ’’holder øje med ham/hende’’. Men fra vores perspektiv kan man jo tydeligt se at mennesket i den grønne hættetrøje kigger åbenlyst over mod personen på den anden side af gaden, pga. at personen med den grønne hættetrøje, holder det røde gardin til side med højre hånd, for at kunne se ud af vinduet. Farverne på billedet signalere i mine øjne ensomhed og måske endda jalousi. Det bekræfter planten også pga. den også ser lidt ensom ud, den er malplaceret, kedelig, og bar. Den grønne farve på planten går igen hos personen med den store næse. Derimod forekommer der en følelse af lykke og glæde over fra det modsatte vindue, hvor lyset stråler ud igennem vinduet, med gule varme farver. Jeg syntes billedet virker meget realistisk. Det er den virkelighed som mange måske glemmer og ikke tænker over, men som vi alle sammen nogen gange er indblandet i. Den følelse af at være tilskuer til noget ubehageligt, eller noget der var så behageligt, at man ville ønske at det tilhørte en selv. Følelsen at være ude af stand til at gøre noget, eller bare ikke vide hvordan man skal reagere. Mange kigge langt efter ting, som de ved de ikke kan få. Det er dumt og nytteløst efter min mening, man holder sig selv nede ved at håbe på ting, man måske aldrig får. Man skal selvfølgelig også have nogen mål her i livet, og gøre alt hvad man kan for at nå dem. Men mange glemmer de ting de allerede har opnået, og tager hverdagen forgivet. Vend seerrollen om, og se på dig selv, kig ind i dig selv, er du tilfreds?
Det er gratis at oprette en konto