Personlige refleksioner: Fra Skagen til finansloven

Når jeg ser på de to sten, får de mig til at tænke på smerten efter den 15 kilo-meters løbeturen på Skagen. Det var en onsdag, og min klasse og jeg skulle ud at gå på Råbjerg mile. Det var rigtig sjovt. Der var mange fordybninger og der var mange der hoppede ud derfra. Da jeg løb var det fra Råbjerg Mile, gennem et område på stranden, hvor man skulle være nøgen, da jeg var forbi det skulle jeg løbe helt ned til Gl. Skagen, til udsigtspladsen.Det får mig til at tænke på den første gang vi cyklede derud. Det var træls at der ikke var nogen sol den dag. Hvilket minder mig om en dag på Færøerne, hvor vi skulle besøge min fætter, det meste af min familie bor på Færøerne. De boede i et rigtigt flot og stort hvidt hus. Dengang undrede jeg mig meget om, hvem der havde bygget min fætters hus.Det flotte hus for mig til at tænke på mit eget hus da vi skulle renovere hele midteretagen, arbejderne sagde at de ville blive færdige efter to uger, men blev først færdige efter fire-fem uger. Vi skulle selv rive det ned, alle fliser på toilettet, alt tapetet i køkkenet og gangen. Det var noget af det grimmeste jeg nogensinde har set. Endelig da de var færdige skulle vi flytte hjem, vi havde boet i sommerhuset og blevet kørt i skole hver morgen. Min mor er dagplejemor og offentligt ansat, hun var nødt til at arbejde henne i legestuen på plejehjemmet.Det har altid undret mig, hvorfor private dagplejere tjener mange flere penge end de offentlig ansatte.Det med penge får mig til at tænke på Danmarks Finanslov, hvorved vi kan komme gratis i skole, og gratis til læge. Jeg forstår ikke dem i USA. De skal betale for at komme til læge, det er virkeligt dyrt, fx kan et brækket ben godt komme op og koste 500-1000$, det er ca. 26,700-53,400.Det er også mærkeligt at USA er den rigeste magt siden de næsten ikke betaler skat.Når jeg tænker på skat tænker jeg på finanskrisen, og hvor hurtigt den havde udviklet sig fra USA til Danmark, jeg synes ikke at nogen varer blev dyrere. Jeg så hen på nogle sten man kunne købe i Arnold D, det var en lille sort og en lidt større rød. Der stod jeg med dem i, hver sin hånd.