Erhvervspolitik: definition og strategier

Definition: Erhvervspolitik er det indgreb, der ændrer på virksomhedernes erhvervsvilkår.

Erhvervspolitik anvendes i relation til samfundsøkonomiens udbudsside, hvor den generelle økonomiske politik henvender sig til samfundsøkonomiens efterspørgselsside.

3 overordnede typer af erhvervspolitik, hvor der tales om interventionspolitik. Politik, hvor staten intervenerer og påvirker de frie markedskræfter.

1. Defensiv erhvervspolitik: her støttes erhverv/brancher, der er i nedgang pga. eksempelvis faldende efterspørgsel, stigende konkurrence mv. Typisk foregår dette via subsidier eller andre former for specielle hensyn.

Hvad er ulempen ved denne politik?

Svar: man holder virksomheder eller brancher kunstigt i live, hvilket på sigt ikke er hensigtsmæssigt, da disse brancher åbenlyst ikke er effektive og konkurrencedygtige nok set i et internationalt perspektiv.

2. Innovationsstrategi: her går det offentlige i spidsen for at skabe et fremgangsrigt erhvervsområde, der kan trække andre erhverv med sig.

Eks.: det offentlige kan fremme innovation ved kunstigt at skabe vækstsektorer.

3. ”Picking the winners” – strategien: her satses der på at støtte virksomheder eller brancher, der har de bedste fremtidsmuligheder.

Eks.: staten har i mange år fokuseret på videnstunge virksomheder, hvilket har bevirket at mange af de midler, der gives til forskning, er gået til bl.a. biotek, IT mv.

1 type indirekte erhvervspolitik.

Porters erhvervspolitik: Denne politik er fremsat af den amerikanske økonom Michael E. Porter. Grundtanken i denne politik er, at staten i princippet skal undgå at blande sig direkte i de enkelte brancher, men derimod skabe så konkurrencefremmende vilkår som overhovedet muligt for alle virksomheder. Dette gøres blandt andet ved at sikre infrastrukturen, uddannelsesforhold mv.