Verdenshandelens udvikling og fordeling

1) Økonomisk vækst: jo mere man producerer i et land desto flere råvarer, maskiner og halvfabrikata skal man anvende. Samtidig får landets indbyggere en større velstand, der betyder øget forbrug især på dyre importvarer.

2) Handelshindringer: jo mere protektionisme desto mindre samhandel og omvendt.

3) Transportteknologi: jo effektivere transport desto mere samhandel, idet transportomkostningerne mindskes.

4) Globalisering: jo tættere samarbejde mellem landene desto mere samhandel. Desuden ligner forbrugerne mere og mere hinanden grundet den teknologiske udvikling. Dermed bliver forbrugernes præferencer mere og mere ensartede.

Den globale handelshistorie.

Trekantshandelen. 1500 - 1880

Europa – Afrika – Amerika

Våben – Slaver – Bomuld

Kolonikapløbet 1880 – 1945

Det stigende behov for råvarer forårsagede, at de europæiske lande koloniserede store dele af Afrika, hvorefter disse lande blev brugt som forsyningscentral til den vestlige industri. Dermed inddrog man landområder, der tidligere havde været anvendt til at brødføde befolkningen, til produktion af varer til industriel bearbejdning.

I første del af perioden steg verdenshandelen, men i perioden fra 1. verdenskrig og frem til 1950’erne gik verdenshandelen i stå. Generelt skyldtes det, at flere lande opstillede handelsbarrierer i denne periode samtidig med den økonomiske depression i 1930’erne.

Højkonjunkturen 1950 – 1973

I efterkrigstiden var den grundlæggende tanke, at man skulle undgå de handelskrige, der havde præget den senere tids handel, hvilket resulterede i dannelsen af GATT (General Agreements on Tariffs and Trade). Denne aftale samt et globalt økonomisk opsving resulterede i en vækst i den globale handel på 6-12 % årligt.