Atomkraft er den kraft, som bliver produceret ved et kernekraftværk. Det er i princippet det samme som et normalt kraftværk, men det her producerer elektricitet ud fra kerneenergi. Energien i et kernekraftværk er en kernereaktor, størstedelen af de kernekraftværker vi har i dag noget som bliver kaldt en trykvandsreaktor. Den fungerer på den måde at kernebrændslet er inde i en tryktank lavet af stål. Denne tank har form af knipper lavet af zirkoniumrør, der indeholder urandioxidpiller. I et kernekraftværk, er det noget som hedder en moderator og i en trykvandsreaktor er der almindeligt vand, som hedder let vand, som er modsat fra tungt vand, som er i en tungvandsreaktor eller grafit, som er i en grafitreaktor. Vandet kan også anvendes som kølemiddel. Den del af reaktoren, som indeholder kernebrændsel og moderator, kaldes for reaktorkernen og det er den som kan blive overophedet og eksplodere.
Hvad sker der i reaktorkernen?
Kædereaktion
Inde i reaktorkernen, sker der en kædereaktion. Neutroner skaber en kernespaltning (fission) i uran-235-kerner som ligger inde i brændselsstavene. Det som sker, er af noget kaldet fissionsneutroner bevæger sig ud i moderatoren (I dette tilfælde letvand), hvor neutronerne bliver nedbremset ved et stød mod moderatorkernerne. Efter et x-antal stød bliver neutronerne langsomme eller termiske, det betyder at de nu har fået den samme energi som moderatorkernerne. De er altså blevet nedkølet, hvilket betyder at de nu har så lave energier, at de kan indfanges i uran-235-kerner inde i brændslet hvor de kan forårsage nye fissioner. Den reaktion gør så der bliver udsendt nye neutroner og der bliver produceret ny energi, og kædereaktionen er sat i gang. Hydrogen-atomet i vand har stor tilbøjelighed til at indfange neutroner, som så bliver tabt. Det betyder at reaktorer med letvandsmoderator ikke kan fungere med naturligt uran som brændsel. Man er nødt til at bruge noget lavt beriget uran, det er bedre kendt som uran-235 som kun indeholder 3-4% uran.
Det er gratis at oprette en konto