Når man beskriver radioaktive stoffers virkning på kroppen, dens skadelighed, tager man hensyn til hvilken strålingstype det er. Den skadelige virkning afhænger nemlig af hvor mange ioner der dannes i kroppen og om de er tæt eller spredt, derfor afhænger skadeligheden meget af strålingstypen. Man måler stråledoser i sievert (Sv). En mikro-sievert (uSv) er en milliontedel sievert.
Becquerel
Man måler stoffers radioaktivitet i becquerel. Jo mere man har af et radioaktivt stof, jo flere partikler udsender det og jo mere radioaktivt er det. Becquerel måler altså henfald (radioaktivitet) pr. sekund. Becquerel forkortes Bq. 1kBq = 1000 Bq. Hvis 5000 atomkerner henfalder i samme sekund er aktiviteten 5 kBq.
Baggrundsstråling
Over alt på jorden modtager vi hele tiden stråling, størstedelen er fra rummet og jorden, mens kun en lille del er menneskeskabt stråling. Det menneskeskabte kunne f.eks. være hospitalsbehandlinger mod kræft, atomsprængninger eller uheld på atomkraftværker.
Stråling fra jorden
Som sagt stammer en del af baggrundsstrålingen fra jorden. Jordens undergrund indeholder altid en smule radioaktive stoffer som uran og thorium. Derfor er strålingen fra undergrunden meget forskellig fra sted til sted, fordi jorden indeholder forskellige mængder radioaktive stoffer. Bornholm er det sted i Danmark hvor baggrundsstrålingen er størst. Bornholms undergrund består af granit og granit indeholder meget uran og thorium, og derfor er strålingen højere end i f.eks. Vestjylland hvor de har en meget sandede jord.
Det er gratis at oprette en konto